Indholdet i regeringens ældrepakke er mest papir. I stedet for at sprede pakkens 500 millioner kroner ud over landskabet til mere og bedre hjemmehjælp til de ældre, ædes mindst halvdelen af beløbet op af administration og beregninger. Forberedelsen af en ny lov om frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp fra nytår er nemlig blevet langt dyrere end forventet. Rystet socialminister »Jeg er godt nok rystet over, at kommunerne ikke er længere fremme i arbejdet med at beskrive omfang og kvalitet i deres hjemmepleje. Det er faktisk en sjofling af skatteborgerne, at de ikke hidtil har haft en nøje beskrivelse af servicen. Det er for dårligt, at de først skal i gang med det nu, hvor en ny lov tvinger dem. Desværre bliver jeg ikke overrasket, hvis de 250 millioner kroner går til bureaukratiet«, siger socialminister Henriette Kjær (K). Den nye lov om frit valg af hjemmehjælp kræver, at kommunerne meget minutiøst og ned i den mindste detalje beskriver den kommunale hjemmehjælp og sætter prisen på en enkelt time. Formålet er at blotlægge opgavens omfang og de lokale krav, så private firmaer kan vurdere, om de vil påtage sig opgaven. Forarbejdet til loven skal betales af ældrepakken, som også finansierer kravene til kommunerne om, at en aflyst hjemmehjælpstime altid skal erstattes og indførelsen af den såkaldte fleksible hjemmehjælp, hvor modtageren af hjælpen selv kan være med til at tilrettelægge det konkrete arbejde sammen med hjemmehjælperen. Kræver ekstra administration »Udover at beskrive hjemmehjælpen meget nøje, følger der også yderligere krav om kontrol, tilsyn, kontrakter med private osv., og vi må også ændre vores organisation, så selve tildelingen af hjemmehjælp - visitationen - ikke må placeres sammen med det udførende led af hjemmehjælpen. Det kræver også ekstra administration«, siger Hammels borgmester Ole Brøkner (K), som er blevet slemt overrasket over den dyre forberedelse af loven, der stort set må binde hele kommunens del af ældrepakken i papir. »Det er forrykt, og jeg blev godt nok sur, da jeg opdagede sammenhængen: vi får 928.000 kroner fra ældrepakken, og i første omgang så det ud til, at vi skulle bruge små 800.000 kroner på at forberede det frie valg. Selv om vi forsøger at presse omkostningerne ned, må vi bruge broderparten af ældrepakken i administration. Det er da forrykt, og det skyldes kravet om en alt for stor detaljeringsgrad«, siger Ole Brøkner, som erklærer sig som principiel tilhænger af valgfrihed, men som lige så varm fortaler for, at kommunerne selv må bestemme tempoet og omfanget i indførelsen af det. 16 millioner til papir i København Også i landets største kommune København koster forberedelserne. I første omgang 16 millioner kroner alene til papirarbejdet, men prisen stiger yderligere, fordi kommunen i de første beregninger havde glemt at regne de 4.000 plejeboliger med. De skal også omfattes af det frie valg, så bureaukratiet æder i alt små 25 millioner kroner, vurderer sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (R). København har fået 47 millioner kroner som sin del af ældrepakken. »Det er et kæmpearbejde, og selv om jeg faktisk er enig i sigtelinjerne i regeringens lov om at få flere aktører på banen, så koster det frie valg - både i forberedelse og når det kører, for kommunen skal jo hele tiden spænde et sikkerhedsnet ud under brugerne. Vi skal jo være der, hvis en privat leverandør af hjælp pludselig går konkurs«, siger hun. Også formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg borgmester Vagn Ry Nielsen (S) vurderer, at der ikke er pakket flere hjemmehjælpstimer ind i ældrepakken. »De ældre har jo fået det modsatte indtryk fra regeringen, og de forventninger møder vi i kommunerne i øjeblikket. Desværre må vi skuffe de ældre. Faktisk er situationen den groteske, at mange kommuner i øjeblikket må skære ned på hjemmehjælpen for at få budgettet for 2003 til at hænge sammen«, siger han.