I næsten tre uger har omkring 100.000 århusianere måttet koge deres vand, før det kunne drikkes uden fare for forgiftning. Den fare er ovre nu, og embedslægen har givet grønt lys til at indstille kogningen. På trods af intensiv jagt på forureningssynderen, er det stadig ikke lykkedes at finde kilden til forureningen. Århus Kommunale Værker mener dog fortsat, at det er et vandtårn i det nordlige Århus, som har forårsaget de mange problemer. Embedslægen anbefaler alle at lade vandet løbe i mindst ti minutter, før det tages i brug for at sikre, at rester af colibakterier skylles ud. Han advarer desuden om, at vandet muligvis vil være brunt i begyndelsen.
Rent vand i Århus
Lyt til artiklen