Danmark kræver viden om fange i Cuba

Danmark ønsker nu besked om, hvorvidt USA vil komme med en sigtelse mod den danske statsborger, som USA har holdt fanget i syv måneder på den amerikanske Guantanamo-base på Cuba. Her sidder han i et juridisk tomrum sammen med cirka 600 andre, som USA har fanget i Afghanistan. De mistænkes for at være kernemedlemmer af al-Qaeda og Taleban. Vil have besked I den kommende uge sender Danmark en delegation til USA for at tale med det amerikanske Udenrigs- og Forsvarsministerium. »Vi skal have fundet af, hvordan vilkårene er for ham, så vi kan tage stilling til, om der kan laves en udleveringsbegæring. Eller om de vil retsforfølge ham. Det har vi ikke fået svar på«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K): »Vi skal også have besked om hans situation«. Hidtil har det danske Udenrigsministerium oplyst, at det »nøje« følger med i, hvordan danskeren har det. Først og fremmest via Internationalt Røde Kors, der har haft medarbejdere på Guantanamo-basen fra januar og frem til midten af juli i år. Røde Kors afviser Men den udlægning afvises kategorisk af Den Internationale Røde Kors Komité i Genève. »Vi har kun informeret Danmark om den danske statsborgers identitet. Vi oplyser principielt aldrig, hvordan en fange har det eller bliver behandlet. Finder vi kritisable forhold, henvender vi os udelukkende til USA, der har ansvaret for fangelejren«, siger cheftalsmand Antonella Notari. Kontorchef i Udenrigsministeriet Bent Wigotski fastholder, at ministeriet løbende bliver informeret af Internationalt Røde Kors: »Vi får efterretninger fra Røde Kors via vores FN-mission i Genève. Det er ikke skriftlige rapporter, vi får. Det er jo ikke noget, de reklamerer med, for det vil jo vanskeliggøre deres arbejde«.

Men Røde Kors benægter hårdnakket, at de deler oplysninger med andre end amerikanerne? »Jeg siger jo ikke, at de fortæller os alt, hvad de observerer derovre, og alt, hvad de fortæller amerikanerne. Men vi har fået oplysninger om den danske fanges situation. Det vil jeg fastholde«, siger han. Fik ingen advokat Ud over usikkerheden om den danske fanges fysiske og psykiske tilstand er det også uklart, på hvilket grundlag dansk politi tilbage i marts afhørte ham. Afhøringerne skete, uden at han havde mulighed for at få en advokat. Formand for de beskikkede advokater Niels Forsby kritiserer den danske regering for at være alt for tilbageholdende over for USA. »Danmark har pligt til at forsøge at sikre, at han bliver afhørt og holdes fanget under ordentlige forhold«, siger han. Advokat bør på sag Niels Forsby opfordrer samtidig den danske fanges familie til at få sat en advokat på sagen. »Det er helt klart en sag, hvor der er brug for en advokat, der kan presse de danske myndigheder for oplysninger og samtidig forsøge at sikre, at han får en advokat i USA med kendskab til menneskerettigheder«. Hvis familien mangler penge til advokatbistand, bør den alligevel søge hjælp. »Jeg kunne forestille mig en løsning på privat initiativ, hvor udgifterne blev dækket ind, hvis ikke den danske stat vil kautionere«, siger han.