Skepsis over for boligpakke

Regeringen lægger op til flere rejsegilder over nyt boligbyggeri i de kommende år. Men de røde pølser bliver især fortæret under spærrene til privat udlejningsbyggeri, mens der bliver færre fester i den almene sektor med udsigt til et fald i nye lejelejligheder. Det er i kort form indholdet i regeringens boligpakke, som erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) i går fremlagde, efter at de fleste elementer drypvis har været præsenteret. 100.000 nye boliger i de kommende fem år er regeringens overskrift, og i forhold til byggeriets nuværende byggetempo er der tale om et forsigtigt gearskifte. På årsbasis bliver der - hvis regeringens initiativer alle går hjem - bygget 1.800 ekstra boliger i forhold til i dag. Det er især private udlejningsboliger og ungdomsboliger, som mærker væksten. Det er således også på netop disse to boligtyper at regeringen går til lommerne og ofrer to gange en milliard: den ene i støtte til ungdomsboliger og den anden til et skattefradrag til pensionskasser i boligbyggetanker. Til gengæld skrues der ned for byggeriet af almene familieboliger - fra 3.600 i år til en forventning om 2.700 i gennemsnit i de kommende fem år. Begrænsningen sker blandt andet ved, at kommunerne ikke længere kan låne til at sætte byggeriet i gang med det lovpligtige grundtilskud på syv procent af byggesummen. Boligpakken modtages med begejstring i de lejre, der har udsigt til mere arbejde med at rejse boligerne i de kommende år. Og med tilsvarende skepsis hos oppositionspartierne og Lejernes Landsorganisationn (LLO). »Et ideologisk felttog, hvor regeringen går mere op i, hvem der ejer murstenene, end hvem der savner en bolig at bo i«, siger Klaus Hansen, formand for LLO og socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen i København. Han fortsætter sin kritiske kommentar: »Regeringen glemmer tilsyneladende helt, at der i Danmark i dag er et akut boligproblem, som vender den tunge ende nedad. Jeg har mødre i telefonen, som ikke kan forlade en voldelig ægtemænd på grund af boligsituationen, og for dem er der ingen hjælp at hente i boligpakken«, siger Klaus Hansen, som især er kritisk overfor neddroslingen af det almene byggeri og lokkemaden til pensionskassen. Heller ikke SF's boligpolitiske ordfører i folketinget Martin Homann er glad for boligpakken, som han kalder uambitiøs. »Det er kort og godt for svagt. Ikke mindst nedgangen i nye almene familieboliger udgør et problem, som regeringen slet ikke forholder sig til. Det er, som om det ikke er gået op for den nuværende regering, at der faktisk er 20 års ventetid på en almen bolig«, siger han, der er bange for, at selv prognosen med de færre almene boliger ikke kan opfyldes i de kommende år. »Ved at fratage kommunerne muligheden for at låne til alment byggeri udhules denne boligform, og det ville være langt bedre, om staten helt overtog både finansiering og ansvaret«, siger Homann, der vurderer, at der er behov for 30.000 nye boliger om året i modsætning til regeringens planer om 20.400. Mere positive toner lyder fra både Danske Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere (BYG). »Udspillet er lovende, og bygge- og anlægssektoren er klar til at tage udfordringen op. Vi har kapaciteten og dygtigheden til at klare opgaverne. Nu gælder det om at bruge væksten i byggeriet til den modernisering og fornyelse dansk byggeri, som med rette er blevet efterlyst i de senere år«, siger direktør Erik Ross Pedersen fra Danske Entreprenører. Direktør i BYG Jens Klarskov hilser også regeringens udspil med brede smil: »Vi har i lang tid sukket efter en egentlig bygge- og boligpolitik fra den nuværende regering. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at der nu kommer noget«, siger han og opfordrer regeringen til at fastholde målene, »når forslagene skal gennem den økonomiske og politiske vridemaskine i Folketinget«.