Den første vaccine nogensinde mod kræft er så langt fremme i udviklingen, at den kan blive et tilbud til befolkningen inden for de nærmeste fem-syv år. Det drejer sig om en vaccine, der forebygger udvikling af livmoderhalskræft samt en række andre sygdomme, der skyldes en særlig virus-gruppe kaldet HPV (Human Papilloma Virus). HPV er den mest almindelige seksuelt overførte virus. Herhjemme er op til 30 pct. af alle unge seksuelt aktive smittet, og mellem 50 og 80 procent af befolkningen bliver smittet med HPV på et eller andet tidspunkt i livet. En enkelt partner kan være nok til, at man bliver inficeret. Tredje fase Udviklingen af vaccinen er så langt fremme, at afprøvningen nu går ind i den tredje og sidste fase af afprøvning på mennesker. Mange tusinde unge kvinder over hele verden skal medvirke i afprøvningen - heriblandt 1.800 kvinder mellem 18 og 23 år i Danmark. »Jeg er begejstret over resultaterne af projektet indtil nu. Det ser ud til, at det nu endelig lykkes at skabe en vaccine, der virker«, siger overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Kræftens Bekæmpelse, der er en af de centralt placerede forskere i projektet. Den sidste fase af afprøvningen forventes at vare fire-fem år. 190 dør årligt af sygdommen Hvis resultaterne bliver lige så positive, som de tidligere faser lover, vil vaccinen derefter kunne markedsføres i løbet af kort tid, mener Susanne Krüger Kjær. »Perspektivet er en vaccine, der kan indgå i børnevaccinationsprogrammet. Det er vigtigt, at den gives inden den seksuelle debut«, siger hun. I Danmark konstateres der hvert år i gennemsnit 470 nye tilfælde af livmoderhalskræft, og 190-200 kvinder dør årligt af sygdommen. Dertil kommer, at flere end 2.500 kvinder hvert år får foretaget et såkaldt keglesnit i livmoderhalsen for at fjerne alvorlige celleforandringer, der kan udvikle sig til kræft.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























