ÅKV selv skyld i vandforurening

Lyt til artiklen

Århus Kommunale Vandværker har ikke ført tilstrækkeligt tilsyn med vandtårnene. Efter 14 dage med drikkeforbud står det nu klart, at vandforureningen i Århus stammer fra gamle huller i et tag på et vandtårn. Hullerne burde have været opdaget for længst, indrømmer rådmanden for vandforsyningen. ÅKV erkender ansvar Selvom om Århus Kommunale Værker indtil onsdag nægtede at undersøge andre muligheder for forurening end den først antagede, har rådmand for vandforsyningen, Peter Thyssen (R) nu indrømmet, at forureningen er vandværkets egen skyld. »Vi må erkende, at taget har været for dårligt vedligeholdt«, siger Peter Thyssen til Århus Stiftstidende. Da forureningsalarmen ringede den 10. august faldt mistanken især på nogle antenner, som er placeret på et af byens vandtårne. Vandværket konkluderede, at antennerne ikke var blevet installeret korrekt og at det var teleselskabernes skyld. Gamle huller skyld i forurening Nu viser det sig imidlertidig, at taget på vandtårnet er fyldt med gamle huller, som for længst burde være opdaget. Hullerne blev fundet i går, efter en kommunalarbejder hældte vand ud over det tomme vandtårns tag. Det dryppede ind flere steder, og rådmanden beklagede i går ifølge Århus Stiftstidende den sene opdagelse og slog fast, at ansvaret kun er at finde hos kommunen. Fortsat kogeanbefaling Torsdagens analyse af de seneste vandprøver viste en svag tilbagegang i antallet af kolibakterier. Drikkeforbuddet bliver fortsat opretholdt for omkring 100.000 borgere i byens nordlige del.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her