Aktienedtur kan vælte plan for økonomien

Staten indkasserer et tab på knap 12 mia. kr. i pensionsafkastbeskatningen til næste år som følge af krisen på de globale aktiemarkeder, fremgår det af regeringens nye økonomiske prognose. Det store tab får regeringen til at nedjustere overskuddet på de offentlige finanser kraftigt i 2003. Nu venter man et overskud på 32,1 mia. kr., mens vurderingen for bare tre måneder siden var et overskud på 41,2 mia. kr. Her og nu er det til at leve med, fordi det samlede finanslovforslag passer fint nok til den aktuelle konjunktursituation. Men set i et længere tidsperspektiv kan det vise sig at være et problematisk tab, vurderer tidligere overvismand, økonomiprofessor Claus Vastrup fra Aarhus Universitet. »Man kan ikke regne med at indhente de mistede indtægter på pensionsafkastskatten i de kommende år, så de penge vil sikkert mangle fremover, og det kan være et problem i forhold til regeringens langsigtede økonomiske planlægning«, siger Claus Vastrup. Dermed er den langsigtede plan for dansk økonomi frem til 2010 begyndt at vakle. Gælden skal ned 2010-planen skal ruste Danmark til en fremtid, hvor færre danskere i den erhvervsaktive alder skal forsørge flere ældre i samfundet. Derfor drejer det sig om at høvle så meget af den offentlige gældsbyrde som muligt, inden de store befolkningsforskydninger sætter ind om 6-8 år. Hvis planen glipper, vil politikerne være nødt til at slække på den offentlige service i fremtiden eller sætte skatten op. Ifølge 2010-planen skulle overskuddet på de offentlige finanser i år og næste år derfor ligge på ca. 2,7 procent af samfundsproduktionen (BNP). Men på grund af de mistede indtægter på aktieskatten holder planen ikke, og overskuddet kan derfor kun svinge sig op til ca. 2,2 procent af BNP i disse år. Det er problematisk, fordi »selskabsskattebetalingerne og indtægterne fra Nordsøen er større i dag (i procent af BNP), end der med rimelighed kan forventes på lidt længere sigt«, som det hedder fra regeringsøkonomernes egen hånd. Med andre ord et klart vink med en vognstang til finansministeren om, at han skal lægge sig mere i selen fra finansåret 2004. På bedste børsanalytikerfacon forsøger regeringsøkonomerne også at komme med et bud på aktiekurserne i 2003. De danske aktier forudsættes at stige med 10 procent, de europæiske aktier med 13 procent, mens der ifølge regeringen kun er plads til aktiekursstigninger på 4 procent i USA. En udvikling, der i givet fald forhindrer yderlige tab i aktieskatten. Tidligere overvismand Claus Vastrup er kritisk over for regeringens så håndfaste bud på aktiekurser. Flere skal i arbejde »Det er en meget dristig forudsætning. Hvis det virkelig forholdt sig sådan, så virker markedskræfterne sådan, at vi allerede på nuværende tidspunkt ville se kursstigningerne i aktierne. Man bør slet ikke indregne det i en prognose«, siger han. En anden vigtig brik i 2010-planen er, at der skal flere i arbejdsstyrken og flere arbejdsløse i beskæftigelse. Alle prognosemagere er enige om, at der er udsigt et økonomisk opsving i Danmark, og det vil bidrage til at sænke ledigheden i de kommende år. Regeringen mener ledigheden kan falde et par tusinde til 142.000 i 2003, hvilket ligger i den forsigtige ende. Derimod tror ingen andre end regeringen på, at arbejdsstyrken kan stige med i alt 15.000 i år og næste år. Det sandsynliggøres heller ikke i den økonomiske redegørelse. Der henvises blot til et kommende udspil 'Flere i arbejde' fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).