Ny forening mod omskæring

Lyt til artiklen

En ny forening er blevet stiftet for at forebygge pigeomskæring. Foreningen håber, at den via information kan stoppe den gamle tradition, der i Danmark specielt er udbredt blandt somaliske flygtninge- og indvandrere. Foreningen håber, at informationen kan hjælpe folk fra både den somaliske og den danske kultur. Pædagoger og lærere skal vide, hvilke signaler de skal være opmærksomme på for enten at hjælpe en pige, der er blevet omskåret, eller forhindre, at det sker. De somaliske forældre skal informeres om, hvilken sundhedsrisiko der er forbundet med at blive omskåret. Og ikke mindst skal de oplyses om, at der ikke er nogen religiøs grund til at få sin datter omskåret, men at det udelukkende er en kulturelt betinget tradition. »Det er ikke dårlige forældre, der vil have deres datter omskåret. De tror, at det er en del af en god opdragelse, forklarer foreningens formand, Samia Yusuf Ali, som selv har somaliske rødder. Forklaring fra læge og imam Derfor bruger foreningen bl.a. en somalisk læge til at forklare om det sundhedsskadelige ved at blive omskåret og en iman til at forklare, at Koranen ikke siger noget om omskæring. Foreningen er en udløber af et projekt i Sundhedsstyrelsen, hvor der landet over blev oprettet lokalgrupper for at udbrede kendskabet til risiciene ved at blive omskåret. Her blev for eksempel 16 somaliske kvinder uddannet til tværkulturelle sundhedsformidlere. Traditionsskift tager tid Projektet stoppede i 2000, men da det tager tid at ændre den indgroede tradition, har den nye forening valgt at fortsætte forbyggelsesarbejdet på frivillig basis for at bevare en platform, hvor folk kan få oplysninger. »Projektet har været med til at gøre emnet mindre tabubelagt, men traditionen er indgroet, og det tager tid at forklare, at sådan har Gud ikke skabt os«, siger Samia Yusuf Ali. Der er ingen tal på, hvor mange piger bosiddende i Danmark der bliver omskåret. Ifølge Samia Yusuf Ali er der i den somaliske kreds ofte rygter om piger, der er blevet omskåret, men da det formentlig foregår i lande, hvor det ikke er forbudt, kan loven ikke stoppe forældrene. Også derfor mener formanden for foreningen, at oplysning er vejen frem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her