67-årig afghaner: »Hvor skal jeg tage hen?«

Den 67-årige kvinde med tørklæde om hovedet vrider sig fortvivlet i hænderne og vender blikket opad som for at få hjælp fra de højere magter. Det er et halvt år siden, at hun fik afslag på asyl, men foreløbig har hun nægtet at tage tilbage til Afghanistan og bliver nu 'straffet' af de danske myndigheder ved at have fået frataget sine lomme- og kostpenge. I stedet får hun hver anden uge en kasse med lidt fornødenheder og mad i. Børn bor i Europa Hvis hun rejser hjem frivilligt, er den danske regering nu parat til at give hende 18.000 kroner plus billetten hjem. Men hvad skal hun med de penge, når hendes datter bor i Danmark og hendes to sønner i henholdsvis Tyskland og Holland? »Jeg har intet at vende hjem til. Jeg er gammel og træt, og jeg vil være tæt på mine børn«, siger kvinden, der bærer navnet Mho Parwar Hedete. »Min mand er død, og huset i Afghanistan har jeg solgt. Nej, jeg vil ikke tilbage, uanset hvad den danske regering tilbyder mig for at rejse«, siger hun. I alt har hun opholdt sig i Danmark i to år - heraf de seneste mange måneder i Dansk Røde Kors' asylcenter Sigerslev lige ud til Stevns Klint på Sjælland. Her bor der omkring 300 asylansøgere, hvoraf cirka de 30 er fra Afghanistan. Vil blive Nyheden om, at den danske regering nu vil give dem hver 18.000 kroner, hvis de opgiver deres asylansøgning og rejser hjem, har sat gang i snakken på centret. Flygtningeminister Bertel Haarder (V) sagde søndag til Politiken, at ganske få afghanske flygtninge vil få asyl, fordi der er kommet fred i Afghanistan. Derfor kan man lige så godt give de cirka 1.300 afghanske asylansøgere i Danmark et tilbud om at rejse tilbage. Mens den ældre kvinde allerede har besluttet sig for at sige nej til 'tilbuddet', kommer en 34-årig mand i tvivl, da han hører, at han kan få 18.000 kroner - og ikke 8.000 kroner, som han først havde forstået. Han ønsker ikke at få sit navn i avisen. 'Så tager jeg tilbage' »Så tager jeg tilbage«, siger han bestemt. 8.000 havde været for lidt, fordi det dårligt dækker til tre måneders husleje i Kabul, hvor han kommer fra, argumenterer han. Men 18.000 kroner lyder alligevel som noget. Han har været i Danmark i et år og venter stadig på at få sin asylsag behandlet færdig. »Jeg vil prøve at finde et job i Kabul, og lykkes det ikke, kan jeg altid blive taxachauffør«, siger han. Hans kammerat Emal Laho på 27 år er også i tvivl. »Jeg har ikke fået færdigbehandlet min asylsag endnu, men får jeg afslag, inden ansøgningsfristen om at få pengene udløber 1. november, vil jeg tage imod de 18.000 kroner og rejse hjem«, siger han. Bange for manden Shamaz Barate på 25 år har allerede besluttet sig. Hun vil ikke rejse - også selv om det er flere måneder siden, at hun fik afslag på asyl. Hun er blevet adskilt fra sin mand, fordi han er voldelig. Derfor er han forflyttet til et andet asylcenter. »Jeg tør ikke tage tilbage, for dér kan min mand finde mig. Jeg vil være lige så bange i Afghanistan nu som under krigen«, siger hun.