Hjerteforening mod velgørenhed

Lyt til artiklen

Hjerteforeningen kritiseres fra flere sider for at spænde ben for det velgørende gå-arrangement Ecco Walkathon, som skoproducenten Ecco i år finansierer for fjerde år i træk. Hjerteforeningen har sendt et brev ud til samtlige 14.000 tidligere deltagere, hvori der står, at »Hjerteforeningens store gå-arrangement« ikke bliver til noget, fordi Ecco har ønsket »at trække sig ud af samarbejdet«. Faktum er, at arrangementet bliver til noget, men at Hjerteforeningen i år ikke er medarrangør. »Vi er utrolig kede af, at dette brev har skabt så stor forvirring blandt de mange mennesker, der har haft glæde af vores arrangement de tidligere år. Nogle har været ganske oprørte over det. I brevet fremstår det, som om vi er de onde«, siger Peter Mathies, international marketingdirektør i Ecco. Utilfredshed med fremgangsmåde I ønsket om at arrangementet skulle appellere mere til yngre deltagere, besluttede Ecco først på året at give andre græsrodsorganisationer tilbud om at være med. Seks organisationer har takket ja; AIDS-Fondet, Astma-Allergi Forbundet, Care Danmark, Læger uden Grænser, SOS-Børnebyerne og UNICEF. Flere af dem er utilfredse med Hjerteforeningens fremgangsmåde. Koordinering foregår via paraplyorganisationen Unite2Help, der efter Hjertefor-eningens brev har fået over 500 opkald fra folk, der tror, at arrangementet er aflyst. 'Moralsk forpligtelse' Ecco har tilbudt Hjerteforeningen at deltage på samme vilkår som de øvrige. »Men vi ønsker ikke at overdrage vores indsamlingsarbejde til privat business. Vi opfatter indsamlinger som et meget personligt anliggende«, siger Susanne Volqvartz, direktør i foreningen. Hun mener, at foreningen har »en moralsk forpligtelse« til at holde sine trofaste støtter orienteret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her