De nyuddannede lærere magter ikke at takle de stigende problemer med at indrette den normale undervisning, så alle kan være med. Og det skyldes, at faget specialpædagogik - der skal hjælpe læreren til at tage sig af belastede elever - helt er forsvundet fra læreruddannelsen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag. Konsekvensen er, at kommunerne ikke tør satse på, at de nyuddannede er i stand til at klare problemet og må sende nyuddannede lærere direkte til efteruddannelse, Gade: 'Håbløst' Århus Kommune har f.eks. afsat 1,6 mio. kr. til at efteruddanne især de nye lærere i specialpædagogik. »Vi skal forsøge at skabe en rummelig folkeskole, men det er helt håbløst, når lærerne ikke får den nødvendige uddannelse«, siger borgmester i Århus, Louise Gade (V) til Jyllands-Posten. KL: Specialpædagogikken skal vende tilbage Problemet er ifølge Kommunernes Landsforening så alvorligt, at foreningen vil have specialpædagogikken tilbage i læreruddannelsen, der blev reformeret for fire år siden. Formålet med den nye uddannelse var at sikre, at lærernes faglige evner blev forbedret. Forsker: Uddannelsen for ensidig Men ifølge forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, John Krejsler, er uddannelsen blevet for ensidig. »Allerede nu fjernes flere og flere børn fra den almindelige undervisning, fordi lærerne ikke ved, hvordan de skal tackle de svage elever. Med den rette uddannelse kan lærerne tage problemerne i opløbet«, siger John Krejsler. Tørnæs afventer Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) udlukker ikke en ændring af læreruddannelsen, men afventer den evaluering af uddannelsen, der gennemføres til efteråret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























