Brandfolkene i Esbjerg havde travlt søndag aften. En voldsom brand hærgede to diskoteker, som nedbrændte fuldstændigt. Samtidig måtte brandmændene også en tur forbi havnen, hvor der var gået ild i en container. Branden i containeren var påsat og politiet undersøger i øjeblikket, hvordan branden i diskotekerne opstod. Første brandmelding kom ved 21-tiden søndag aften, da diskoteket "Twist N Shout"s vagtselskab fik en fejlmeling fra diskotekets alarm, som var brændt i stykker. Da brandmændene nåede frem, stod det dog hurtigt klart, at branden også havde bredt sig til yderligere et diskotek, "Likvidt", som lå bag diskoteket "Twist N Shout" i Esbjergs gamle bydel. Omkring 30 brandmænd kæmpede mod flammerne, som var så voldsomme, at beboere i de nærliggende ejendomme blev evakueret. På trods af brandmændenes kamp, kunne de to diskoteker på flere tusinde kvadratmeter ikke reddes. Brand muligvis påsat Det kunne derimod en container, som kort efter diskoteksbranden blev fundet brændene på Esbjerg Havn. Her kunne politiet fastslå, at der var tale om en påsat brand. Der er endnu ikke klart, om branden på de to diskoteker også var påsat. »Det er alt for tidligt at udtale sig om brandårsagen. Men når brandstedet er kølet helt ned senere i dag, sender vi teknikere ind for at lave undersøgelser«, siger den vagthavende hos Esbjerg Politi til Ritzau. Ingen kom noget til under den voldsomme brand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























