Regeringen afviser påbud om filtre på tunge biler

Lyt til artiklen

Regeringen vil ikke begrænse den sundhedsskadelige forurening med dieselos ved at kræve filtre på tunge køretøjer. En ny undersøgelse viser, at luftforureningen fra bilernes udstødningsrør hvert år koster op mod flere tusinde danskere livet, men miljøministeren mener ikke, at undersøgelsen er præcis nok. Regeringen vil have et bedre overblik over de sundhedsmæssige konsekvenser af bilos fra tunge diesel-køretøjer før den gennemfører et påbud om at montere partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark. Undersøgelse: 5000 dør af luftforurening En ny undersøgelse, offentliggjort i det seneste nummer af Ugeskrift for Læger, viser, at der hvert år dør op mod 5000 mennesker som følge af luftforurening, mens endnu flere bliver syge. Store konsekvenser for folkesundheden kan imidlertid formentlig afhjælpes ved at montere partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark. Sådanne filtre opsuger 80 procent af forureningen. Filtre koster tre milliarder Ifølge beregninger fra Trafikministeriet vil det koste tre milliarder kroner, hvis ejerne af Danmarks 60.000 tunge køretøjer fremover skal have monteret filtre. Samtidig har Trafikministeriet opgivet at svare på , hvad samfundet får for pengene. Ifølge eksperterne kan gevinsten være mellem 33 og 1000 sparede dødsfald om året, og den usikkerhedsmargin er for stor for miljøminister Hans Chr. Schmidt (V). DF støtter regeringen Han vil derfor se tiden an. Det samme vil Dansk Folkeparti, der er regeringens faste samarbejdspartner. »Vi skal vide, hvad vi vil gå efter, og om filtrene er gode nok. De koster omkring 50.000 kr. pr. styk, og hvis de skal udskiftes for hver 100.000 kilometer, så bliver det alt for dyrt«, siger Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann. Kristelig Folkeparti og Radikale kræver filtre Dermed skal Kristeligt Folkeparti og de Radikale ikke regne med politisk flertal for lovpligtige filtre for tunge dieselkøretøjer. Begge partier hilste i går den nye undersøgelse velkommen og håbede samtidig at den ville overbevise regeringen om behovet for tiltag overfor de tunge dieselbiler. Kristelig Folkeparti vil dog tage sagen op når Folketingets miljøudvalg mødes på torsdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her