Sunde danskere bliver stadigt tykkere

Lyt til artiklen

Æbler, pærer og bananer har gennem de seneste syv år oplevet en stigende popularitet i de danske ganer. En ny undersøgelse fra Fødevaredirektoratet viser, at danskerne er blevet bedre til at spise frugt og grønt og i stedet spare på fedtet. Alligevel er antallet af overvægtige danskere steget. 100 gram mere frugt og grønt Danskerne er blevet bedre til at spise frugter og grønsager. En voksen dansker spiser i gennemsnit 379 gram frugt og grønt om dagen, og det er hele 100 gram mere end i 1995. Det er derfor med lidet skjult stolthed, at Fødevareministeriet på sin hjemmeside kan konkludere, at kampagnen "6 om dagen - spis mere frugt og grønt" har været en succes. Danske sukkergrise bliver tykkere Men sammen med det øgede indtag af grøntsager og frugt og det mindskede forbrug af fedt, har undersøgelsen også vist, at danskerne spiser mere sukker og mad med en fedtenergiprocent over de anbefalede 30 procent. Det betyder, at der stadig bliver flere og flere fede danskere. Regeringen på vej med fedme-plan »Det er glædeligt at se, at "6 om dagen kampagnen" tilsyneladende virker. Der er dog grund til bekymring over, at vi trods sundere kost stadig bliver tykkere«, kommenterer Fødevareminister Mariann Fischer-Boel. Fødevareministeren lover, at der ved udgangen af 2002 vil komme en handlingsplan fra regeringen om forebyggelse af fedme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her