En fast forbindelse mellem Rødby på Lolland og Puttgarden i Tyskland kan blive en realitet om ti år. Trafikministeren har netop lagt sidste hånd på et forslag, som skal godkendes af Folketinget i løbet af 2003. Sker det, vil broen sandsynligvis være klar til indvielse i 2012. Trafikminister varm fortaler Efter mange års diskussion om en broforbindelse mellem Danmark og Tyskland er broen nu kommet et stykke tættere på at blive en realitet. Trafikminister Flemming Hansen (K) er varm fortaler for projektet, som ventes at løbe op i en sum af 30 milliarder kroner og blive brugerfinansieret. »Vi har bestilt en hurtig og grundig analyse af projektet. Den er klar til januar. På den baggrund kan vi udarbejde nogle budgetter, og dermed kan Folketinget formentlig i slutningen af 2003 vedtage forbindelsen«, siger Flemming Hansen til De 3 Stiftstidender & JydskeVestkysten. Tidligst færdig i 2012 Broen vil blive bygget i samarbejde med Tyskland og den dansk-tyske projektorganisation, som forbereder byggeriet, har i følge De 3 Stiftstidender & JydskeVestkysten foreslået en kombineret jernbane- og motorvejsbro med to spor i hver retning. Brobyggeriet har dog lange udsigter. Hvis byggeriet bliver godkendt, vil det sandsynligvis tage mellem otte og ni år at færdiggøre projektet. Det betyder, at snoren til den faste forbindelse tidligst kan klippes over i 2012. Skal sandsynligvis finansieres af brugerne Selv om broen sandsynligvis bliver brugerfinansieret på samme måde som forbindelserne over Øresund og Storebælt, skal store dele af finansieringen komme fra den danske statskasse. Finansministeriet forhandler i øjeblikket med EU om en betydelige medfinansiering af byggeriet, skriver De 3 Stiftstidender & JydskeVestkysten
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























