Rivegilde om handelsskoler

Flere partier er nu ude med riven efter regeringen, der direkte beskyldes for ikke at have styr på handelsskolernes fortsatte nedtur. En ny økonomisk rapport fra handelsskolernes interesseorganisation, HFI, viser, at skolerne ikke kan leve op til Undervisningsministeriets bekendtgørelser, men må slække på regler om timetal samt normer for holdstørrelser, hvis budgetterne skal holdes. »Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at vi altid skal have den her diskussion om handelsskolerne. Nu må regeringen fremlægge en statusrapport, hvor den viser, hvordan økonomien og kvaliteten er på handelsskolerne«, siger uddannelsespolitisk ordfører i Dansk Folkeparti Louise Frevert. Hun kritiserer samtidig undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) for ikke at have gjort tilstrækkeligt i sagen. Fogh: »En svipser« »Tørnæs burde have fulgt op på det efter al balladen under den sidste finanslov«, siger Louise Frevert. Her kaldte Anders Fogh Rasmussen (V) et bebudet sparekrav på handelsskoleområdet »en svipser« og lagde derefter 50 millioner kroner på bordet. Men ifølge HFI er disse penge blevet spist af regeringens øvrige effektivitetsbesparelser, som stadig figurerer på finansloven. Uddannelseskonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Simon Neergaard- Holm kalder HFI's rapport for »god og fornuftig«, men vil ikke kommentere indholdet yderligere, før regeringen fremlægger sin finanslov på tirsdag. Ikke holdbart Socialdemokratiet mener, at situationen er uholdbar. »Det er en pinlig sag for statsministeren. Pengene skal på bordet nu, så vi kan komme i gang med at sikre kvaliteten på alle erhvervsuddannelserne«, siger partiets uddannelsespolitiske ordfører, Frank Jensen. Konkret foreslår partiet, at regeringen holdes fast på en flerårig aftale med erhvervsskolerne, som indebærer et årligt tilskud på 200 millioner kroner frem til 2006. »Når vi nu ved, at der er skåret ned på lektioner, og at flere og flere timer varetages uden egentlige lærerkræfter, bliver vi nødt til at reagere«, siger Frank Jensen. Angreb på kvalitet Flere virksomheder går samtidig åbent ud og kritiserer handelsskolernes uddannelser for at være for ringe. I dag mødes fem it-virksomheder med ledelsen på Niels Brock i København for at diskutere kvaliteten af skolernes nye administrations uddannelser. »Det kører ikke. Kvaliteten er for dårlig«, siger administrerende direktør hos ESC-Systems, Viggo Ole Pannbacker, som ikke ønsker at uddybe kritikken før mødet i dag. Personalechef hos DBVision, Bente Rosenkrantz-Theil, kræver handling fra politikernes side: »På de fag, vores elever har været på, har der ikke engang været kvalificerede it-undervisere til at varetage lektionerne. De er blevet barberet væk. Det kræver et indgreb«, siger hun. Til det siger vicedirektør på Niels Brock Anja Eskildsen. »Fagrådet er klar over, at der er problemer med fagene. Men vi har ikke pengene til at opretholde små valgfag, som de her, og det går desværre ud over kvaliteten«, siger hun. SF vil ligesom Socialdemokratiet give 125 millioner kroner til handelsskolerne. »Regeringen har givet med den ene hånd og taget med den anden. De må komme ud af busken og sige, hvad de virkelig vil gøre med handelsskolerne«, siger partiets uddannelsespolitiske ordfører, Morten Homann. De konservatives ordfører på området, Helle Sjelle, siger: »I det omfang handelsskolerne har problemer, forventer jeg selvfølgelig, at undervisningsministeren griber ind«. Det har hverken været muligt at få en kommentar fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) eller undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).