Socialdemokratiet skifter ud i partiets ledelse. De to næstformænd, Viborgs amtsborgmester Bent Hansen og Lene Jensen, skal skiftes ud. Partiformand Poul Nyrup Rasmussen har ifølge Ritzau haft sonderinger med yngre medlemmer af folketingsgruppen om en foryngelse af dens ledelse. Det drejer sig ifølge en kilde i folketingsgruppen bl.a. om Lotte Bundsgaard, Henrik Sass Larsen og Morten Bødskov. Derfor var partiets forretningsudvalg indkaldt til møde torsdag formiddag i partikontoret på Thorvaldsensvej i København. Kandidater er tavse Såvel Morten Bødskov som Henrik Sass Larsen afviser torsdag at kommentere sagen over for Ritzau. Poul Nyrup Rasmussen vil ikke over for Ritzau kommentere forlydender om, at partisekretær Villy Stig Andersen skal afløses af Jens Christiansen fra Dansk Metals ledelsessekretariat. Jens Christiansen var torsdag middag ikke at træffe for at kommentar. Nye kræfter Men han bekræfter, at ledelsen vil udskifte Bent Hansen og Lene Jensen som næstformænd. »Det er rigtigt, at Lene og Bent også har tilkendegivet, at de er parat til at stille deres poster til rådighed for nye kræfter. Jeg vil nødig ind på kandidater lige nu. Lad os nu tage den snak i forretningsudvalget, og lad os frem for alt give os ordentlig tid til at finde nogle fornuftige løsninger«, siger partiformanden. Udskiftningen skal ses som en foryngelse og fornyelse af partitoppen, forklarer partiformanden før forretningsudvalgsmødet. Han understreger, at evt. ændringer i folketingsgruppens ledelse først drøftes ved Socialdemokratiets gruppemøde tirsdag og onsdag i næste uge i Videbæk nær Ringkøbing.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























