Regeringen klar til kommunalreform

Lyt til artiklen

Regeringen vil sætte en kommission til at fastlægge omfanget og indholdet af en kommunalreform, der skal vedtages i Folketinget inden næste amts- og kommunalvalg, oplyste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fredag på Venstres sommergruppemøde i Viborg. Regeringens initiativ om en kommunalreform kommer efter flere ugers diskussion om nedlæggelse af amterne, og Venstre bryder dermed med den hidtidige linje om at frede amterne. »Nu er tiden inde til at kigge på strukturen i hele den offentlige sektor, herunder den kommunale sektor«, siger Anders Fogh Rasmussen, og gør opmærksom på, at samfundet og kravene til kommunerne har ændret sig en del siden den seneste kommunalreform i 1970. KL enig - men det skal gå langsomt Kommunernes Landsforening (KL) er positiv over for regeringens beslutning om kulegrave opgavefordelingen i hele den offentlige sektor. KL's formand, Ejgil W. Rasmussen (V) understreger, at kommissionen skal have lov til at udarbejde et beslutningsgrundlag i fred og ro, før politikerne lægger sig fast på, hvad en eventuel kommunalreform skal indeholde. »Det er fint, at vi nu får udført et grundigt analysearbejde, der kan belyse fordele og ulemper i forhold til bl.a. service, effektivitet og demokrati ved forskellige kommunale strukturer«, siger Ejgil W. Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her