Lykketoft bliver for at sikre roen i partiet

Lyt til artiklen

Mogens Lykketoft bliver som Socialdemokratiets politiske ordfører, oplyser han fredag eftermiddag efter et timelangt møde med partiformanden, Poul Nyrup Rasmussen. Mogens Lykketoft forklarer, at han bliver for at sikre stabiliteten i partiet efter det seneste døgns politiske uro. »Jeg tror, at jeg kan yde et vist bidrag til stabiliteten i Socialdemokratiet«, sagde Mogens Lykketoft efter mødet med partiformanden. Interne magtkampe Poul Nyrup Rasmussen meldte torsdag ud, at han havde i sinde at forny og forynge partitoppen, og den beslutning har ført til en magtkamp i partiet om, hvem der skal besætte næstformandsposterne samt den ledige stilling som partisekretær. Bent Hansen og Lene Jensen accepterede torsdag at forlade næstformandsposterne, og Willy Stig Andersen gav sig som sekretær for partiet. Undgår opslidende kamp I fredagens møde deltog også gruppesekretær Pia Gjellerup, Lotte Bundsgaard, som er Nyrups kandidat til ny næstformand i partiet, og folketingsgruppens næstformand, Pernille Blach Hansen. Med Mogens Lykketofts melding undgår Socialdemokratiet et kampvalg om posten som politisk ordfører. Fløjspil Den post er endnu mere interessant og indflydelsesrig end de andre ledige poster, og interessen for posten har blotlagt, at der stadig er masser af liv i modsætningerne mellem de såkaldte Auken- og Nyrupfløje i Socialdemokratiet. Kredse i gruppen har det seneste døgn forsøgt at samle støtte til henholdsvis Henrik Sass Larsen og forhenværende justitsminister Frank Jensen, som er Svend Aukens kandidat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her