Tidligere og nuværende ministre, centralt placerede topembedsmænd og virksomhedsledere risikerer fra efteråret at blive indkaldt i en storstilet undersøgelse af Farumsagen. Et politisk flertal sender torsdag en fælles skrivelse til Folketinget, der pålægger justitsminister Lene Espersen (K) at nedsætte en undersøgelseskommission, der på linje med Tamil-sagen og Nørrebro-undersøgelsen skal kulegrave Farum Kommunes dispositioner. Under vidneansvar Flertallet, der består af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti (DF), Enhedslisten og SF, ønsker under vidneansvar en lang række af de forhold undersøgt, der ikke dækkes af de allerede nedsatte undersøgelser i Farumskandalen. Udover hele det politiske system er det blandt andet kommunens aftaler med private virksomheder og sportsklubber, de forskellige tilsynsmyndigheders rolle samt den kommunale revision. »Målet er at lave en samlet undersøgelse, så man ikke bagefter kan sige, at der var sider af Farumsagen, der ikke blev belyst. Der er ekstremt mange love og bestemmelser, der er blevet overtrådt«, siger Aage Frandsen, gruppeformand i SF. Brixtofte begejstret Farumsagens hovedperson, den detroniserede borgmester Peter Brixtofte, er begejstret for initiativet. »Jeg hilser en undersøgelseskommission meget, meget velkommen. Alt tåler dagens lys. Det er bare helt afgørende, at undersøgelsen frigøres fra partipolitiske hensyn. Vi skal have en helt uvildig undersøgelse«, siger Peter Brixtofte. Den tidligere borgmester, der ikke har ytret sig offentligt siden maj, bebuder sin støtte til projektet i sit fremtidige arbejde som løsgænger i Folketinget. »Jeg overbevist om, at når undersøgelsen er slut, så bliver Farumborgerne stolte igen«, siger Peter Brixtofte. Et forkromet apparat Undersøgelseskommissionens arbejde skal ledes af en dommer og vil tage mindst et par år og koste et tocifret millionbeløb, vurderer professor, dr. jur. Jens Peter Christensen fra Aarhus Universitet: »Det er et stort, forkromet apparat og kan vel sammenlignes med en stor Rolls Royce, der skal køres ud af garagen«. Mens regeringspartierne har forsøgt at forhindre en kommission, står støttepartiet Dansk Folkeparti bag sit løfte om at få vendt hver en sten i sagen. »Befolkningen har et krav på at få at vide præcis, hvad der er sket, og om der er nogen, der har svigtet«, understreger Poul Nødgaard, medlem af Folketingets præsidium (DF). Socialdemokratiet, der risikerer at få sine egne tidligere ministre indkaldt som vidner, vakler heller ikke: »Vi bakker op om en bred og åben undersøgelse«, siger præsidium Svend Auken (S).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























