Kontanthjælpssystemet er indrettet på en måde, så 12.500 gifte modtagere af hjælpen mister lysten til at tage arbejde. Det forhold gør LO op med i et udspil, der har til formål at bekæmpe systemets store problem: krone-for- krone-modregningen. Er den ene ægtefælle så 'dum' at arbejde sig til en løn, bliver partneren automatisk trukket i kontanthjælpen - krone for krone. Dermed oplever ægtepar på kontanthjælp reelt en beskatning på næsten 100 procent, hvis den ene tager arbejde. Først ved en årsløn på over 300.000 kroner vil parret få flere kroner i fælleskassen, og derfor bliver mange væk fra arbejdsmarkedet. LO forslår, at kun det halve af kontanthjælpen skal trækkes. Derved skulle incitamentet til arbejde øges betydeligt. »Vi tror på, at det her forslag virker meget mere motiverende end ved at true med bål og brand. Hvis man lemper modregningen, så skærer man ikke i ydelsen, men sikrer rent faktisk, at det kan betale sig for folk at komme ind på arbejdsmarkedet«, siger Tine Aurvig-Huggenberger, der er næstformand i LO. 20 millioner kroner Ifølge LO koster forslaget maksimalt 20 millioner kroner. Det tjener sig selv ind, hvis blot 150 gifte kontanthjælpsmodtagere - eller blot en procent - kommer i arbejde. »Jeg er umiddelbart lidt skeptisk overfor, om forslaget gør det mere attraktivt at komme i arbejde«, siger Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, og fortsætter: »Jeg frygter, at det kan virke modsat, så det økonomisk set bedre kan betale sig at gå på delvis kontanthjælp i forhold til fuldtidsbeskæftigelse. Det må det ikke. Det skal altid kunne betale sig at arbejde«. Grønt lys fra forsker Flere arbejdsmarkedsforskere hilser forslaget velkomment. »Det er prisværdigt, at LO forsøger at gøre noget ved incitamentsproblemet for de lavtlønnede. Så det at tage arbejde også giver en økonomisk fordel oven i de sociale aspekter og det at være væk hjemmefra. Men LO's forslag går kun ind på en del af problemstillingen. Det bliver interessant at høre, hvad LO vil gøre generelt«, siger arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet Per Konghøj Madsen. Til efteråret starter forhandlingerne om en ny reform af arbejdsmarked på Christiansborg. Professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen forudser et større opgør og siger: »Derfor er LO's udspil en god prøveballon«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























