Individuelle samtaler som supplement til karakterer er i kraftig vækst på uddannelsesstederne. SF vil nu rejse sagen overfor undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Individuelle samtaler bliver mere og mere udbredt som supplement til karakterer, når uddannelsesstederne skal vælge hvilke studerende, der skal optages på studierne. De studerende og deres organisationer anklager de individuelle samtaler for at favorisere kommende studerende, som har ordet i deres magt - på bekostning af de mere tilbageholdende typer. »Hvis alle studier laver deres egne optagelseskriterier, bliver det komplet umuligt at forberede sig på at søge ind på en uddannelse, fordi man jo tit søger ind på flere forskellige universiteter,« siger Camilla Gregersen, uddannelsespolitisk ordfører for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) til Dagbladet Information. Samtaler omgår kvote-system De sidste tre års halvering af det såkaldte kvote 2-optag har fået uddannelsesstederne til at se sig om efter andre optagelsessystemer. I kvote 1, der omfatter 90 procent af de studerende, er det karaktergennemsnittet, der er afgørende. I kvote 2, der omfatter ti procent, er det andre kvaliteter man ser på. Med de individuelle samtalebedømmelser af ansøgere i kvote 1 får uddannelsesstederne et mere nuanceret indtryk af de kommende studerende, og håber dermed at begrænse frafaldet og dermed udgifterne på uddannelsesstederne. Samtaler gav flere mandlige læge-studerende Syddansk Universitet i Odense er en af de uddannelsesinstitutioner, der har fået tilladelse fra Undervisningsministeriet til at ændre på optagelseskriterierne. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har det ført til flere mandlige studerende på lægestudiet. »Vi skeler også til karaktergennemsnittet, der skal være over otte. Men allerede efter et år kan vi se, at mænd, der ikke ville have haft en jordisk chance for at komme ind på studiet under normale omstændigheder, er kommet ind og klarer sig godt«, siger studiechef Per Andersen fra Syddansk Universitet. SF rejser sagen overfor Tørnæs SF´s uddannelsesordfører Morten Homann vil nu rejse sagen over for undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). »Uddannelsesstedernes begrænsede muligheder for at optage kvote 2 studerende får dem til at stille krav om, at de, som har en adgangsgivende eksamen (kvote 1), også skal komme til en individuel samtale. Systemet presser uddannelsesstederne ud i noget, hvor de studerendes retssikkerhed bliver truet«, siger SF´s uddannelsesordfører.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























