Fire dræbt i flystyrt på Mors

Lyt til artiklen

Tre voksne og et otte-årigt barn omkom, da et lille etmotors Cessna-fly tirsdag aften styrtede og brød i brand under landing på Tødsø Flyveplads på Mors. Ulykken skete, da piloten prøvede at sætte flyet ned i medvind. Det gjorde, at han havde for meget fart på - og derfor afbrød han landingen og prøvede at gå op igen for at gøre et nyt forsøg. Imidlertid nåede han ikke at få flyet op, inden det ramte nogle trætoppe og styrtede til jorden, hvor det brød i brand. Redningsmandskab kunne intet gøre Politiet i Thisted dirigerede straks flere brandbiler og ambulancer til stedet, ligesom flere patruljevogne blev sendt mod flyvepladsen. Men redningsmandskabet kunne ikke gøre andet end at konstatere, at alle fire ombordværende var omkommet. Området afspærret Området omkring flyvraget er nu afspærret, så havarieksperter kan undersøge den forulykkede maskine nærmere. Flyet, der tilhører taxi-flyveselskabet Lemvig Rundflyvning, var lettet fra en flyveplads i Rom ved Lemvig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her