Nyt håb for vadehavsfugle

Miljøministeren er glad, Sønderjyllands Amt er glad, og bønderne er glade. Men der er stadig skeptiske panderynker hos græsrødderne, og der vil gå måneder, før vadehavsfuglene ved, om de kan le eller igen skal græde. Umiddelbart lysner det for et af Danmarks mest unikke naturområder, Tøndermarsken, efter at 140 jordejere har søgt om tilskud fra Fødevareministeriet til en ordning, der skal styrke fuglelivet i området. Forsigtige optimister Men i fjor havde stort set lige så mange søgt, og der faldt ni ud af ti fra, da de fandt ud af, at de ikke kunne få et forhøjet tilskud til omlægning til mere skånsom drift. »Så vi tør kun være forsigtige optimister«, siger Martin Iversen, Dansk Ornitologisk Foreningens medlem af Tøndermarskudvalget. For 15-20 år siden var Tøndermarsken på top 3 over steder i Danmark med et rigt og varieret fugleliv. Dræning skidt for fuglene Men på trods af at den centrale del af området i 1988 blev fredet, og staten har brugt mere end 60 millioner kroner på beskyttelse, er mange fugle forsvundet, og sagen er blevet betegnet som den største naturskandale i Danmark. Hovedårsagen er dræning, især de særlige grøblerender: 20-30 cm dybe furer, der leder vandet fra græsarealerne ud i kanaler og grøfter. Det er smart for bønderne, men skidt for fugle som vibe, rødben og kobbersnippe, som i deres ynglesæson i april-maj har brug for fugtigt græs. Neerlag til ministeren Tidligere miljøminister Svend Auken (S) og hans ministerium havde mange kampe mod marskbønderne, men da Hans Christian Schmidt (V) tiltrådte, varslede han fra begyndelsen, at nu skulle ansvaret overlades til de lokale. Naturen skulle sikres »uden statstyranni«. Derfor var det også et stort nederlag for ministeren, da det i marts viste sig, at det kun var på 85 hektar af engene, at grøblerenderne ville blive fyldt op med jord, så fuglene fik en mere fugtig yngleplads. Af dem var de 51 endog ejet af staten. Der var oprindeligt ansøgninger til omkring 1.130 hektar, men nogle af bønderne var slet ikke berettiget til tilskud, og langt hovedparten af dem trak sig i skuffelse over, at de kun ville få minimumstilskuddet på 1.500 kr. per hektar om året. Ansøgninger for 1.130 hektar Siden har ministeren haft talrige møder med kommunerne og de lokale landboforeninger i området for at overtale dem. Og der er nu igen ansøgninger for 1.130 hektar, heraf står Tønder og Aabenraa Kommune for omkring en fjerdedel. »Det er meget flot. Og selv om vi selvfølgelig skal vente og se, om nogen falder fra, må det, at folk nu søger igen, betyde, at de har gjort op med sig selv, at de vil gå med«, siger Hans Christian Schmidt, der mener, at sagen er »en sejr for linjen med dialog, tillid og respekt for de lokale«. 'Håber på højere tilskud' Hans partifælle formand for Sønderjyllands Amts udvalg for teknik og miljø Jens Andresen er delvist enig: »Danmarks Miljøundersøgelser har påvist, at der går et større antal dyr på arealerne, end Fødevareministeriet sidst lagde til grund for sine tilskud. Så en af grundene til, at så mange har søgt igen, er, at de håber på højere tilskud«, siger Andresen. DN: Sagen trukket unødigt i langdrag Danmarks Naturfredningsforening (DN) er »i princippet helt enig« i miljøministerens idé om lokal opbakning til miljøinitiativer. »Men sagen i Tøndermarsken er trukket unødigt i langdrag, og der er leget kispus med lovgivningen med naturen som taber. Tilskud og støtte er kortsigtet. Der er brug for naturbeskyttelse, så området bliver sikret for eftertiden. Men under de givne forhold er det da glædeligt, at der tilsyneladende alligevel er mange, der vil omlægge«, siger biolog Michael Stolze fra DN. Også Dansk Ornitologisk Forening krydser fingre for fuglene: »Vi håber virkelig på, at grundejerne ikke springer i målet som sidste år«, siger Martin Iversen. Fødevareministeriet tager først stilling til tilskudsansøgningerne efter nytår.