Prinsesse Alexandra og prins Joachim strålede af glæde, da de sammen med en livlig storebror ved middagstid viste seneste skud på huset Glücksborg frem for alverden. Både den fem dage gamle og sødt sovende prins og hans mor, prinsesse Alexandra, så ud til at have det strålende oven på fødslen. »Han har det fint, spiser som han skal og sover godt om natten. Han sover et par timer, og så er han vågen et par timer. Men det er fint, for han er meget rolig«, sagde prinsesse Alexandra til de mange pressefolk. Prins Joachim havde travlt med at styre storebror, den treårige prins Nikolai, der grinende løb rundt med balloner og flag i hånden. Ligner sin storebror Den nyfødte prins har meget mørkt hår på sit lille hoved. Forældrene synes mest han ligner sin storebror, Nikolai. Om fødslen sagde prinsesse Alexandra, at den hverken var nemmere eller hårdere end første gang. Hun roste det personale, der fulgte hende ved fødslen på Rigshospitalet. De stolte og trætte forældre kunne og ville hverken afsløre, hvad drengen skal hedde, eller hvor dåben skal holdes. Debuterede på kræftafsnit Den lille prins fik i øvrigt sin debut allerede torsdag, hvor han sammen med sine forældre besøgte kræftsyge børn, der er indlagt på Rigshospitalet. Det var ifølge Ekstra Bladet prinsesse Alexandras udtrykkelige ønske, at hendes medpatienter skulle være de første uden for familien til at hilse på den lille prins, der først blev officielt vist frem fredag middag. Også dette første besøg sov den nyfødte sig fra.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























