30 EU-ambassadører besøger disse dage Grønland. Det sker som led i forberedelsen på EU-topmødet i Ilulissat i slutningen af august, der drejer sig om den nordlige dimension i EU som modvægt til Middelhavsområdet. Det er en proces, som Finland startede for et par år siden, da landet sad i formandsstolen. Danmark og Grønlands Hjemmestyre arbejder i den forbindelse på at udvide den nordlige dimension til at omfatte hele Arktis og få et arktisk kontor i kommissionsformand Romano Prodis generaldirektorat i kommissionen. Den danske EU- ambassadør Poul Skytte Christoffersen mener, at udviklingen nødvendiggør, at EU-kommissionen får mere viden om arktiske forhold. »Grønland har en enestående viden om vilkårene i Arktis, som EU har brug for«, siger Poul Skytte Christoffersen, der mener, at EU og Grønland har fælles interesser inden for forskningen, som udføres på Grønlands Universitet og Center for Arktisk Teknologi. Ambassadørerne kom til Grønland torsdag og har besøgt Ilulissat i Nordgrønland, før de kom til Nuuk. Lørdag fortsatte de rejsen til Sydgrønland, hvor de skal se fåreholderområderne, inden de søndag aften rejser hjem til Bruxelles.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























