Der er hjælp på vej til de snegleplagede danskere. Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) vil nu have undersøgt, hvor stor skade dræbersneglene gør på den danske natur - og hvad der kan gøres ved det. Ministeren sammenligner dræbersneglenes hærgen med de ødelæggelser, bjørnekloen medfører, hvis den ikke bliver bekæmpet. Derfor er bekæmpelse af bjørnekloen da også undtaget fra det generelle sprøjteforbud i den offentlige sektor. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. »Dræbersneglene er et alvorligt problem. Derfor har jeg bedt Skov- og Naturstyrelsen undersøge, hvilke bekæmpelsesmidler vi kan anbefale, og hvad vi har sat i gang for at bekæmpe sneglene. Samtidig skal vi have klarlagt, hvad dræbersneglene betyder for naturen og miljøet, da der er tale om et fremmed dyr i den danske fauna«, siger Hans Chr. Schmidt. Museumsdirektør Frank Jensen fra Naturhistorisk Museum i Århus ser imidlertid ikke meget håb for de plagede danskere. »Når først sneglene er kommet ind i Danmark, kan vi ikke slippe af med dem. Hvis det alligevel skal lykkes, vil det som minimum kræve en lovændring, så man kan bekæmpe sneglene overalt - også i private haver, uanset om ejerne ønsker det eller ej, fastslår Frank Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























