Den østlige del af Sønderjylland blev torsdag aften og natten til i dag ramt af kraftig regn, der satte kældre og sommerhuse under vand mange steder. Mest regn fik Sønderborg-området, hvor der på et døgn faldt 92 millimeter regn - svarende til omkring 100.000 liter i en almindelig parcelhushave, oplyser DMI. Op til en meter vand i husene Det var mere, end kloakerne kunne tage, og Falck oplyser, at mange kældre er under vand i området. I dag vågnede desuden en række sommerhusejere i Kelstrup øst for Haderslev op til oversvømmelser. Et sommerhusområde er sat under vand, og der står op til en meter vand i husene, oplyser Falck.
Sønderjyske kældre og sommerhuse oversvømmet
Lyt til artiklen