Der er ikke umiddelbart tegn på, at den 15-årige sprogskolestuderende, der blev dræbt på Isle of Wight, blev seksuelt misbrugt, inden hun blev kvalt, oplyste det engelske politi på et pressemøde fredag. Til gengæld bekræfter politiet, at den 15-årig blev fundet nøgen i kalkbruddet på den britiske ø. Anholdt mand forsøgte måske selvmord På pressemødet kom det frem, hvorfor den 52-årige mand, der er mistænkt for drabet, først sent torsdag blev afhørt af Hampshire Politi i Newport. Ifølge det lokale politi blev manden kørt direkte på hospitalet efter anholdelsen for at få behandlet nogle fysiske skader. Om disse stammer fra et forsøg på selvmord ønsker politiet hverken at be- eller afkræfte. Ikke sigtet Den 52-årige er stadig ikke sigtet for drabet og politiet har stadig mulighed for at afhøre ham, inden han eventuelt skal stilles for en dommer. Politiet i Newport vil ikke afsløre, hvad manden har forklaret. Gik alene på shoppingtur Den 52-årig mand er fra Gosport Hampshire på fastlandet og blev sent onsdag aften anholdt og sigtet for drabet på den 15-årige danske pige. Pigen havde tirsdag været ude at shoppe med to veninder, da hun om eftermiddagen alene gik en tur i et nærliggende skovområde. Veninderne blev bekymrede for hende, da hun ikke mødte op til en strandfest som sprogskolen arrangerede om aftenen. Kvalt En af de ansatte på sprogskolen gik ud for at lede efter hende, og det var ham, der sent tirsdag fandt hende død i en lysning i skovområdet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























