Overbelægning koster liv

Den overbelægning, som plager de fleste medicinske afdelinger på landets sygehuse, koster menneskeliv. Det mener overlæge Flemming Madsen, der selv er klinikchef på en intern medicinsk afdeling på Frederiksberg Hospital, hvor han kender problemet overbelægning til hudløshed fra sin hverdag. Og nu vil han dokumentere det med en undersøgelse, der kobler data om dødsfald og spidsbelastninger på hospitalerne. »Der findes en fremragende canadisk undersøgelse, der efter min opfattelse allerede dokumenterer sammenhængen mellem overbelægning og øget dødelighed. Men det er ikke undersøgt i Danmark, og det vil jeg gøre«, siger Flemming Madsen. Øget dødelighed i weekendet Den canadiske undersøgelse dokumenterede på grundlag af et materiale på 3,8 millioner indlæggelser, at der dør flest af de patienter, der indlægges på sygehusene lørdag og søndag. Overdødeligheden var på mellem 10 og 60 pct. i forhold til de patienter, der indlægges på hverdage. »Patienterne, der kommer ind i weekenden, fejler jo ikke noget andet end de andre. Derimod er det de dage, bemandingen er dårligst. Der er simpelthen færre sygeplejerske- og lægehænder per patient. Og det er jo en situation, der svarer nøjagtigt til en overbelægning. Patienterne dør ikke af at ligge på gangene, selv om det er ubehageligt - de dør af, at der ikke er personalehænder nok, når der er for mange indlagt«, siger Flemming Madsen. Designet er klart Han har designet klart til sin undersøgelse og søger i øjeblikket forskningsmidler til at gennemføre den. Undersøgelsen skal bygge på data fra Landspatientregistret om ét års indlæggelser på samtlige sygehuse i Danmark. »Jeg er lidt flov over, at jeg selv har arbejdet som læge i 25 år og accepteret overbelægning som et faktum. Sådan var det bare. Men jeg er nået til den erkendelse, at det er til fare for patienterne, og at der må gøres noget«, siger Flemming Madsen. Han mener ikke, at løsningen bare ligger i flere ressourcer og senge til sygehusene. »Det ville selvfølgelig hjælpe med flere sygeplejersker. Men det helt store problem ligger efter min opfattelse i det, man på engelsk kalder bed blocking - den omstændighed, at vi ikke kan komme af med patienterne, når vi har løst vores opgave«, siger han. Patienter blokerer »De ligger og venter - det kan være på plejehjem eller hjemmepleje, og det kan være på psykiatrisk tilsyn eller på undersøgelser på andre afdelinger, der er under samme pres som os«. Det problem illustreres blandt andet i sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) sundhedspolitiske redegørelse fra maj måned, hvor det fremgik, at færdigbehandlede patienter i gennemsnit i 2001 ventede 22 dage i en hospitalsseng på udskrivelse til plejehjem eller anden form for ældrebolig. På Flemming Madsens egen afdeling, intern medicinsk klinik B på Frederiksberg Hospital, er overbelægning en del af hverdagen. Lige nu er presset af patienter ikke så stort, men alligevel ligger der fire på gangene, fordi det på grund af ferietid har været nødvendigt at lukke et sengeafsnit. Men også uden for ferieperioden er patienter på gangene normalt. Flere penge »Vi budgetterer med en belægning på 95 procent. Men når året er gået, er den oppe på 103 procent, og det betyder underbemanding i forhold til antallet af patienter«, siger Flemming Madsen. »Det er ikke en kritik af ledelsen - hvad skal den gøre, den har ikke pengene. Men det er udtryk for en krise i sygehusvæsenet, som jeg mener, vi er nødt til at gøre noget ved. Og hvis det er flere penge til de sociale områder, der skal til, for at vi kan slippe af med de færdigbehandlede patienter - så er det dér, man må sætte ind«. Hovedstadens Sygehusfællesskab forhandler i øjeblikket med Københavns og Frederiksberg Kommuner om en ny aftale om færdigbehandlede patienter på hospitalerne. Formålet er at skære ned på ventetiden til blandt andet plejebolig, så raske patienter ikke optager sengene for de syge. En opgørelse fra Ældre Sagen viste for nylig, at problemet med overbelægning på de medicinske afdelinger er landsdækkende - bortset fra Bornholm.