Unge vælger fysik og kemi

Lyt til artiklen

Indtrykket af en massiv faneflugt fra de naturvidenskabelige fag er stærkt overdrevet. Set over en samlet periode på 15 år har de naturvidenskabelige fakulteter på universiteterne øget deres kandidatproduktion ikke mindre end 250 procent. Det viser den første samlede undersøgelse af fysik, kemi og matematik, som gennemhuller forestillingen om, at naturvidenskab gennem årene har haft svært ved at tiltrække de unge. 'En myte' »De tørre tal viser, at det er direkte misvisende at tale om flugten fra de hårde naturvidenskabelige fag. Det er simpelthen en myte«, siger lederen af undersøgelsen Nils O. Andersen, som er direktør på Niels Bohr Institutet og professor i fysik. Dansk Industri (DI) har netop i mange år forsøgt at råbe de unge op, fordi man mente, at de fravalgte naturfagene til fordel for de bløde humanistiske fag. »Det har vi gjort, fordi udbuddet ikke har fulgt med efterspørgslen. Selvom der er sket et boom, mangler vi stadig mange unge mennesker til vores virksomheder«, siger uddannelseskonsulent i DI, Anne-Marie Levy. Undersøgelsen omfatter 7.678 kandidater og omhandler perioden fra 1971 til 1999. Den viser også, at de unge de seneste 15 år har forkortet studietiden med 20 procent. Nye virksomheder appellerer En af grundene, til at stadigt flere unge vælger naturvidenskaben, er ifølge Nils O. Andersen, at de nye højteknologiske virksomheder, som er skudt op det seneste årti, appellerer til de unge: »Her kan de få en spændende arbejdsplads med gode løn- og arbejdsvilkår«. Ifølge undersøgelsen betyder det, at de unge i stigende grad har valgt det private erhvervsliv til fordel for lærergerningen i gymnasiet. Men det billede er tilsyneladende begyndt at ændre, siden den ny pædagogikumreform blev indført sidste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her