De store gletsjere i Alaska og Canada smelter næsten dobbelt så hurtigt som tidligere. Det fastslår en gruppe af geologer fra University of Alaska. De har via systematiske overflyvninger målt 67 gletsjere og sammenlignet med tidligere målinger helt tilbage fra 1950'erne. Fordobling »Fra midt i 1950'erne til midt i 90'erne tabte gletsjerne omkring 52 kubikkilometer om året. I de seneste fem år er den hastighed fordoblet«, fortæller lederen bag projektet, Anthony A. Arendt til det videnskabelige tidsskrift Science. »Den aktuelle afsmeltning er næsten dobbelt så stor som den skønnede årlige afsmeltning fra hele den grønlandske iskappe i samme periode«, lyder det fra forskerholdet. Gletsjerne i Alaska og Canada er de største uden for Nord- og Sydpolen, og de svarer cirka til Danmarks størrelse gange to. Forskerne skriver, at alene vandet fra gletsjerne i Alaska og Canada er ansvarlige for otte procent af stigningen i verdenshavene det seneste tiår. Cirka 100 millioner mennesker bor i områder, der ligger mindre end en halv meter over havets overflade. Selv om den nye undersøgelse vækker stor opsigt, så har tidligere undersøgelser peget i samme retning. Sidste år kom en fra US Geological Survey på Columbia Glacier, en af de helt store gletsjere i Alaska. Her var meldingen, at der i øjeblikket sker dramatiske forandringer. Således har gletsjeren inde for de seneste to årtier seksdoblet den hastighed, hvormed isen er brækket af og væltet ned i havet. Forskerne fra University of Alaska forsøger sig med forsigtige bemærkninger om, at det »kan have sammenhæng med klimaopvarmningen gennem de seneste adskillige årtier, men også andre faktorer er involveret«. Bush og olien Lars Georg Jensen fra Verdensnaturfonden vil ikke stikke hovedet ind i den ballede med en skråsikker dom. »Altså den gængse opfattelse er, at det skyldes drivhusgasserne, og flere og flere brikker i puslespillet tyder på, at det er menneskeskabt. Derfor er denne undersøgelse af stor videnskabelig værdi«, siger Lars Georg Jensen, som samtidig langer ud efter den amerikanske præsident George Bush. »Undersøgelsen fortæller Bush, hvad der sker i hans egen baghave. Måske det kan påvirke han til alligevel ikke at lade olieselskaberne gå i gang - og dermed forhindre CO2-udslip«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























