Kommuner dropper modersmålsundervisning

Lyt til artiklen

Efter at regeringen både har fjernet den økonomiske støtte og pligten til at tilbyde indvandrer- og flygtningebørn undervisning i deres eget sprog, dropper hovedparten af kommunerne ganske enkelt modersmålsundervisningen helt. Kun knap seks pct. af landets borgmestre er indstillet på fortsat at tilbyde gratis modersmålsundervisning, viser en rundspørge til landets kommuner, som PLS Rambøll har foretaget for Jyllands-Posten. Over halvdelen er ophørt Andre godt fem pct. vil fortsætte undervisningen mod hel eller delvis brugerbetaling, mens et flertal på godt 53 pct. allerede nu har besluttet at stoppe helt. Flere forskere advarer mod udviklingen, men en række borgmestre blandt indvandrerkommuner på den københavnske Vestegn har intet imod at sløjfe en undervisning, som de også tidligere selv har sat spørgsmålstegn ved. Kjeld Rasmussen: Vi styrker det danske Ifølge Brøndbys borgmester, Kjeld Rasmussen (S), er det ikke kun et spørgsmål om at spare godt halvanden millioner kroner: »Modersmålsundervisningen er endeligt afskaffet pr. 1. august. I stedet styrker vi danskundervisningen. Man kan med god grund spørge sig selv: Hvad er et modersmål? De fleste tyrkere er kurdere, og dem lærer vi alligevel tyrkisk og ikke kurdisk. Der er en masse forskellige sprog og dialekter, som kommunerne aldrig ville kunne skaffe undervisning i«, siger Kjeld Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her