De tusindvis af danskere, som spiller banko, er formentlig kvikkere i hovedet end den øvrige del af befolkningen - og de gør klogt i at holde fast i deres hobby. Et engelsk forsøg viser, at det simple spil holder hjernen på toppen, og at bankospillere i alle aldre har bedre hukommelse og er bedre til at opfange signaler fra omverdenen end andre. Bedre end skak Banko er faktisk så effektiv hjernegymnastik, at det kan overgå både skak og bridge, fordi det kræver hurtige reaktioner og øje-hånd-koordination i en anden grad end de klassiske bræt- og kortspil. Forsøget er lavet af ph.d.-studerende psykolog Julie Winstone fra universitetet i Southampton, som har undersøgt 112 mennesker gennem et år. Gruppen var mellem 18 og 40 år samt 60 og 82 år, og halvdelen spillede banko. Psykologen testede hurtighed, præcision og evne til at genkende mønstre, og alle bankospillere klarede opgaverne bedre end dem, som ikke spillede. De rigtigt kloge spiller ikke banko - endnu I Danmark er banko endnu ikke udbredt blandt intelligensklubben Mensas 700 danske medlemmer. »Vi har mange forskellige interessegrupper inden for spil, gourmetmad, hvad som helst. Lige præcis banko har jeg ikke hørt om. Men hvis man tager udgangspunkt i, at hjernen skal holdes i gang som en muskel, så er banko ikke noget ueffent værktøj«, vurderer næstformand Sanne Kutscher. Læge, dr.med. og hjerneekspert Peter Lund Madsen bakker Mensa op. »Hjernen kan trænes som en muskel. Den består af forbundne nerveceller, og når vi tænker, dannes der hele tiden nye forbindelser. Når jeg fortæller dig det her, så danner der sig nye forbindelser i din hjerne. Jo mere man holder sig i gang, des flere forbindelser får man, og des mere klart fungerer hjernen. På den måde lyder resultatet af forsøget fornuftigt nok«, siger Peter Lund Madsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























