Skolepsykologer er under stigende pres

Når barnet bliver drillet i skolen eller ikke har nogen at lege med i frikvartererne, vælger flere og flere forældre at kontakte skolepsykologen frem for selv at løse problemet. Raske børn tager derfor i stigende grad psykologernes tid og blokerer dermed behandlingssystemet. Hver fjerde barn til skolepsykolog Mellem hvert tredje og hvert fjerde barn ser i dag en skolepsykolog. Og en nylig brugerundersøgelse fra Københavns Kommune viser, at halvdelen af henvendelserne kommer direkte fra forældrene, hvor det for ti år siden var knap ti procent. På landsplan er udviklingen den samme, fortæller formanden for Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR), Bjarne Nielsen. Forældre vil have 'servicetjek' »Flere og flere forældre henvender sig for at få en slags servicetjek af deres barn. Mange af problemerne er virkelig i småtingsafdelingen«, siger Bjarne Nielsen. Selv om ikke alle henvendelser udvikler sig til egentlige sager, er forældrepresset utroligt tidskrævende. Tager tid fra de syge »Konsekvensen er mange gange, at raske børn tager psykologernes tid fra de syge børn med virkelige vanskeligheder«, siger han. Præcise tal over det øgede antal henvendelser til PPR findes ikke. 'Vi når alt for lidt' Landets PPR-afdelinger, Undervisningsministeriet samt Kommunernes Landsforening er dog enige om, at presset på psykologerne er stærkt stigende. Og nedgangen i kvaliteten af den hjælp, de kan tilbyde, er til at tage og føle på. »Vi finder bare et sted, hvor de kan blive placeret, men opfølgningen omkring dem er for tynd. Det er alt for lidt, vi kan nå«, siger Ole René Madsen fra PPR i Ikast. 'Tvunget til en smalsporet indsats' Samme melding lyder fra Merete Høyer, ledende skolepsykolog i Struer: »Vi er tvunget til en meget smalsporet indsats og lader være med at løse de egentlige problemer, for det er der ikke tid til. Vi gør kun det, vi skal og er desværre nødt til at lukke øjnene for alt det andet«. Forsker i klinisk børnepsykologi på Institut for Psykologi i København Helmer Bøving Larsen er ikke i tvivl om årsagen til udviklingen: 'Børnene bliver pakket ind i vat' »Forældre pakker deres børn ind i vat. De ved ikke, hvad børnene selv kan klare. Samtidig vil mange gerne have sat en etiket på deres børn, for hvis de har en fejl i apparatet, bliver forældrene befriet for deres skyldfølelse over ikke at gøre nok«. Solveig Gaarsmand er næstformand for forældreorganisationen Skole og Samfund. Hun mener, det er godt, at forældrene er opmærksomme på, at deres barn skal have det bedst mulige professionelle forløb. »De vil ikke, som tidligere, blive spist af med ammestuesnak. Hvis PPR ikke kan følge med udviklingen, må man derfor placere ansvaret et andet sted end hos forældrene«, siger hun.