Siden årsskiftet har biblioteker i Sønderjylland rask væk lånt computerbladet Privat Computer ud til deres helt unge lånere - intetanende, at der på den vedhæftede cd-rom gemte sig saftig porno. Ved et tilfælde opdagede en bibliotekar på amtets centralbibliotek, Det Sønderjydske Landsbibliotek i Aabenraa, at cd-rom'en var forsynet med en - om end ganske lille - rød påskrift, der varslede 'Adult Zone'. 'Ingen har været opmærksom på det Nu har bibliotekerne opsagt abonnementet på bladet. »Vores edb-kyndige sagde, at det var stærk porno. Vi har haft dem både i voksen- og børneafdelingen - og der er ikke nogen, der har været opmærksom på det. Det vil vi bare ikke have mere«, siger Lise Matthiesen, som er sekretær på Det Sønderjydske Landsbibliotek. Bladet udkommer en gang om måneden, og med det følger en cd-rom, der indeholder gratis programmer, spil- og programdemoer og - til bibliotekernes store overraskelse - 30 minutters porno. Spærring ingen garanti For at få adgang til de nøgne herligheder skal brugeren indtaste et voksenpersonnummer, men det er ifølge bibliotekerne ingen garanti for, at børn ikke får syn for sagen. De kan enten indtaste et fiktivt personnummer eller lure forældrenes ti cifre af. Burde have været informeret bedre om det »Jeg mener, at det er for dårligt, at der ikke er blevet informeret om, at cd-rom'erne indeholder porno. Vi har haft bladet liggende frit fremme, og det er faktisk et held, at der ikke er nogen forældre, der har reageret på det«, siger Lise Matthiesen. Bov Bibliotek har fulgt centralbibliotekets råd om at droppe abonnementet. Rift om bladet Ifølge Maike Albertsen, som er bibliotekar på biblioteket, har der været rift om bladet - ikke mindst hos computerinteresserede børn. »Der er mange yngre lånere - børn - der låner bladene. Det kan ikke være meningen, at de skal udsættes for sådan noget. Vi har også nogle etiske regler for brug af internettet - børn skal ikke kigge på noget, der er beregnet på en helt anden aldersgruppe, og det her med Privat Computer er jo i princippet det samme«, siger Maike Albertsen: »Vi må jo være opmærksomme på, at det materiale, vi har, er noget, vi kan stå inde for. Pornografi i et computerblad til både børn og voksne stemmer ikke just overens med vores intentioner«. Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra Privat Computer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























