EU's ungdomskonvent i oprør

»Fortæl os, hvad jeres drømme er. Inspirer os med jeres dokument, og bliv vores drømmepartner i konventet«. Ordene var store, da formand for EU-konventet Valéry Giscard d'Estaing forleden opfordrede 210 unge europæere fra 28 lande til at diskutere vilde visioner for det fremtidige EU. Men efter konventets afslutning fredag er de unge i oprør. Total styring af begivenheden fra seniorkonventets side har gjort ungdomskonventet til en farce, hvor konklusionerne var givet på forhånd, lyder kritikken. »Vi kom med en forestilling om at diskutere visioner og drømme for fremtidens Europa, men der var på forhånd formuleret helt faste dagsordener - det vil aldrig give en åben debat«, siger medlem af ungdomskonventet Katrine Birkedal Christensen fra JuniBevægelsen. Rammerne kritiseres Hun bakkes op af sit politiske modstykke Ellen Trane Nørby fra Venstres Ungdom, der har siddet i en tværpolitisk ungdomskontaktgruppe, som siden ungdomskonventet blev lanceret i februar, har kritiseret rammerne. »Det har hele vejen igennem været en begivenhed, som er blevet udstukket fra oven i stedet for at være på de unges præmisser. Når vi har kritiseret procedurerne, er vi blevet negligeret og har fået at vide, at vi saboterede det hele«, fortæller hun. De unge retter både deres kritik mod konventets sekretariat, der har stået for planlægningen, og mod det faktum, at ungdomskonventet er udpeget af seniorkonventet samt politikere i EU-parlamentet og EU-kommissionen. Svært at få nyt syn Så er det svært at opnå helt nye syn på EU, mener de unge. Sågar har etablerede politikere i Bruxelles holdt møder både før og under konventet med deres unge meningsfæller for at klæde dem på til debatterne. »Konventet var sammensat af etablerede politikeres små kloner, som på ingen måde er repræsentative for Europas ungdom. Det er udemokratisk«, siger englænderen Sam Dobbyn. Talsmanden for seniorkonventet og dets sekretariat, Nikolaus Meyer Landrut, kalder beskyldningerne 'latterlige'. »Tiden til den demokratiske debat var kort, men hvad vil de unge have? Økonomi og hensynet til parlamentets øvrige arbejde sætter altså grænser«, siger han.