Gyldne tider i København

Nu skal vandet i Gefionspringvandet springe igen! Vandets genkomst i det tørlagte monument ved Langelinie bliver blot et af de - mindre - beviser på, at København er på vej ind i et gyldent år af historiske dimensioner. I dag modtager Borgerrepræsentationens medlemmer de økonomiske nøgletal forud for budgetlægningen for 2003. Og med udsigt til 1,2 milliarder ekstra skattekroner er det skøn læsning, medgiver overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S): »Det ultimative bevis på, at København er kommet på fode igen. Det er københavnerne selv, som har skabt de gode tider, fordi de arbejder og betaler skat. Ikke siden Anden Verdenskrig har ledigheden været lavere«, siger Kramer, der allerede på forhånd har lovet regeringen at sænke skatten med 0,1 procentpoint til næste år. Står det til ham skal de ekstra penge ikke bruges til at skrue skatten yderligere i nedadgående retning. »Det er ufornuftigt at udhule skatteindtægterne - vi kan jo ikke regne med samme økonomi i de kommende år. I stedet skal vi bruge den historiske chance til at rette op på de forsømmelser, de mange triste og sure år har betydet i hovedstaden«, siger han. Og vender tilbage til vandet i Gefionspringvandet. »Vandet skal springe i København. Både konkret og i overført betydning«, siger han og understreger, at ifølge hans udspil senere på sommeren vil der være penge til en række renoveringer af skoler, plejehjem, idrætsfaciliteter og daginstitutioner. »Der vil være en del engangsinvesteringer, fordi vi ikke bare kan skrue uhæmmet op for driftsudgifterne. Dem hænger vi jo på i de kommende år«, siger han. Desuden har København i lighed med landets øvrige kommuner lovet regeringen at holde væksten i driftsudgifter på 0,7 procent - i københavnske penge svarer det til en stigning på 200 millioner kroner. Nyt gymnasium Af engangsinvesteringer har Kramer blandt andet et nyt gymnasium i Ørestad i kikkerten, og en bro på tværs af havnen som forbindelse mellem operahuset på Holmen og skuespilhuset på den anden side står også højt på ønskelisten. Men ikke alle penge skal bindes i mursten og springvand. Både børnepasning, skolegang og ældrepleje skal mærke de gode tider, fastslår overborgmesteren, og også de betrængte hospitaler i Hovedstadens Sygehusfællesskab skal tilgodeses. Dog næppe nok til at dække hele hullet på 150 millioner i budgettet for 2003. Begge fløje i Borgerrepræsentationen deler Socialdemokratiets holdning om, at de ekstra penge i hovedsagen skal gå til renovering og forbedringer. »Gerne flere boliger. Både ungdomsboliger og mere byfornyelse«, siger bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V), der også appellerer til, at en god bid af pengene bliver brugt på forbedringer af de nedslidte veje og cykelstier. Selv om Venstre gerne ser skatten skruet længere ned, er det ifølge Søren Pind ikke et ultimativt krav forud for efterårets budgetforhandlinger. »Vi vil ikke tillade, at en kamp om skatteprocenten skal tjene som argument for overborgmesteren til at holde os ude af forhandlingerne. Vi har været med til at skabe grundlaget for den gode økonomi, og derfor vil vi også være med til at fordele gevinsten«, siger han med henvisning til budgetforligene i 1999 og 2000, hvor Socialdemokratiet havde de borgerlige partier som budgetmakkere. Siden har Kramer danset venstre om, og ifølge Enhedslistens Mikkel Warming er det indlysende, at forhandlingerne om fordelingen af de mange penge starter i den kreds. »København er slidt ned til under asfalten af ti års nedskæringspolitik, og derfor skal hovedparten af pengene bruges til at sætte København i den stand, københavnerne fortjener«, siger han.