Justitsminister vil modernisere straffelov

Lyt til artiklen

Udenlandske forbrydere skal ikke kunne gemme sig i Danmark, og danskere skal ikke ustraffet kunne begå kriminalitet, som pædofili eller omskæring af deres piger, i udlandet. Justitsminister Lene Espersen (K) vil have tilpasset straffeloven til det 21. århundrede, så kriminelle kan retsforfølges, uanset hvor forbrydelsen er begået. »Der skal være et princip om, at man ikke kan undslå sig straf, fordi man ser Danmark som helle, hvis man har begået alvorlige forbrydelser i andre lande«, siger Lene Espersen til Ritzau. Udvalg uden deadline Hun har derfor nedsat et udvalg med rigsadvokat Henning Fode som formand, som skal foreslå en modernisering af straffeloven, der ikke har været gennem en samlet revision siden 1930. Det såkaldte jurisdiktionsudvalg har ikke fået nogen tidsfrist, men Lene Espersen forudser, at det vil tage år snarere end måneder, før udvalget er klar med en indstilling til ministeren. Espersen: Vanskeligt Justitsministeren erkender, at det bliver en vanskelig øvelse. Den traditionelle holdning er, at forbrydelser på dansk jord straffes i Danmark. Men globaliseringen har ændret verden. Hun vil derfor have undersøgt, hvordan danske myndigheder kan håndtere for eksempel internationale krigsforbrydere, der kommer til Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her