Barnløse par går i panik

Mange barnløse par går i panik og søger professionel hjælp på fertilitetsklinikkerne, hvis bestræbelserne på at få et barn ikke lykkes så hurtigt, som de havde håbet. Men der er ingen grund til at sætte de ofte belastende behandlinger for barnløshed i gang for tidligt, hvis parret i øvrigt er sundt og rask. Ny forskning viser nemlig, at de fleste af dem, der ikke opnår graviditet inden for det første år, vil have held med sig i løbet af det andet år. Det handler ganske enkelt om at udvise tålmodighed, konkluderer et amerikansk forskerhold i en ny undersøgelse. Undersøgelsen, der netop er præsenteret på en videnskabelig kongres i Wien, er baseret på en analyse af 782 par fra syv europæiske byer. En af hovedkonklusionerne er, at selv når kvinden er i alderen 35-39 år, er hendes risiko for ikke at blive gravid i løbet af det andet år mindre end 1 til 10 - hvis manden vel at mærke ikke er fyldt 40 endnu. Tålmodighed Lederen af undersøgelsen, dr. David Dunson, opfordrer derfor barnløse par til at udvise mere tålmodighed. Fertilitetslægerne råder han til ikke at være for hurtige med at anbefale kunstig befrugtning, medmindre der er fysiske grunde til, at et par ikke bliver gravid inden for et år. Fertilitetsbehandling er nemlig forbundet med en vis øget risiko for bivirkninger som bl.a. uønskede flerfoldsgraviditeter, komplikationer i svangerskabet og lav fødselsvægt, påpeger Dunson. »Det kan således være passende at udsætte kunstig befrugtning og først gribe ind, hvis parret fortsat ikke har opnået graviditet på naturlig vis inden for en periode på 18 til 24 måneder. Frugtbarhed er forbundet med meget store normale variationer, og især for ældre par ses det tit, at graviditeten først indtræder i løbet af det andet år«, siger David Dunson. Medlem af bestyrelsen i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse Christina Nielsen nikker genkendende til Dunsons budskab. Hun siger, at mange par er meget utålmodige og ofte har lidt for travlt med at søge fertilitetslæge, hvis der ikke er 'bid' med det samme. »Der skal ikke gå meget mere end et halvt år uden resultat, så ringer alarmklokkerne hos mange par. Jeg tror, det hænger sammen med, at parrene generelt er blevet ældre, før de vil have børn - og så skal det helst gå hurtigt«, siger Christina Nielsen. For nemt Christina Nielsen mener, at lægerne efterhånden er blevet så dygtige, at det næsten er blevet for nemt at sætte en højteknologisk behandling mod barnløshed i gang. »Men for parrene er det faktisk et stort apparat og et belastende forløb - ikke mindst psykisk - at være i behandling. Så mit råd er, at folk først skal give det den tid, det skal have«, siger Christina Nielsen. For ganske få år siden var der overalt kilometerlange køer og årelange ventetider ved fertilitetsklinikkerne, men sådan er det ikke længere. De seneste år er udviklingen vendt, og ventelister til behandling for barnløshed er blevet sjældne. »Der har været tale om et regulært styrtdyk i ventetider, og en stærkt medvirkende faktor er naturligvis åbningen af de to store nye klinikker i henholdsvis Holbæk og på Hvidovre Hospital. Danmark er nu i den situation, at 60 procent af behandlingerne sker i offentligt og 40 procent i privat regi, og det er en sund og naturlig balance inden for dette område. Danmark er med 1.659 behandlinger per million indbyggere det land i Europa, der udfører flest fertilitetsbehandlinger i forhold til befolkningstallet«, siger overlæge, dr.med. Anders Nyboe Andersen, Rigshospitalet. Han er formand for de danske fertilitetslæger og dansk repræsentant i Det Europæiske Fertilitetsselskab, ESHRE. Det skønnes, at ca. 15 procent af alle danske par er ramt af ufrivillig barnløshed. Ca. 2 procent af alle danske nyfødte er undfanget efter kunstig befrugtning.