Den næsten tre kilo tunge jernmeteorit, der blev stjålet fra Experimentarium i Hellerup ved København, er kommet til veje igen. Den uerstattelige meteorit fra Arizona blev lørdag indleveret til Gentofte Politi. Tirsdag vil besøgende på Experimentarium igen kunne løfte, føle og mærke på den tunge rumsten - men denne gang vil stenen være boltet noget mere forsvarligt fast, oplyser direktøren på museet, Asger Høeg. Meteoritten blev stjålet i sidste uge fra udstillingen. Den var fastgjort med en stålwire, som det lykkedes for tyven at tage af.
Uerstattelig meteorit tilbage på museum
Lyt til artiklen