En veritabel spritbombe skyllede i sidste uge gennem en række østsjællandske åer med omfattende fiskedød til følge. Den dødelige alkoholbølge bestod af 37.000 liter Gammel Dansk, som ved et uheld var sluppet ud fra De Danske Spritfabrikker i Dalby ved Køge. Fabrikschef Mariann Rasmussen fik besked om udslippet den 1. juli om aftenen. Spritfabrikkerne orienterede straks Dalby renseanlæg og Rønnede Kommune, og et besøg på renseanlægget afslørede en tydelig lugt af Gammel Dansk, rapporterer Dagbladet Køge. Først adskillige dage senere, fredag 5. juli, slog miljøvagten i Køge Amt alarm, efter at der var fundet en større mængde døde fisk i Tryggevælde Å på strækningen fra Lindemølle Bro. De døde fisk var fortrinsvis aborrer og gedder, men helt fra Roskilde Amt er der kommet anmeldelser om bl.a. døde ørreder.
Fisk døde af spiritusforgiftning
Lyt til artiklen