Klitterne langs den jyske vestkyst, Tryggelev Nor på Langeland og Furesøen på Sjælland skal føres tilbage til deres oprindelige tilstand - fri for uønsket bevoksning og kvælende næringssalte - med 34 millioner støttekroner fra EU's fælles kasse. På Vestkysten går indsatsen først og fremmest ud på at fjerne uønsket overbevoksning og genskabe klitternes naturlige, blandede bevoksning gennem afbrænding, græsning og beskæring. Ved Tryggelev Nor og i Furesøen skal programmet over en årrække fjerne størstedelen af de aflejrede næringssalte på hav- og søbunden. Forureningen, der primært stammer fra landbruget, er skyld i, at den oprindelige bevoksning og dyrelivet i vandet er blevet kvalt.
34 mio. fra EU til dansk natur
Lyt til artiklen