Dansk Folkeparti afviser svenske mediers beskyldninger om, at partiet selv har produceret de henvendelser fra svenskere, som blev bragt i en annonce i avisen Dagens Nyheter i weekenden. Mistanken skyldes fejl og fordanskninger i teksten. Den svenske avis Aftonbladet har bedt sine korrekturlæsere om at gennemgå annoncen, der under overskriften 'Dansk Folkeparti takker det svenske folk for støtten' gengiver en række e-mail og breve til Dansk Folkeparti. Alle fra svenskere, der føler, at udlændingedebatten bliver undertrykt i Sverige. 29 fejl Korrekturlæserne har fundet 29 fejl, og professor i nordisk sprog Lars-Erik Edlund siger til Aftonbladet, at de fleste skyldes dansk afsmitning eller danske bøjninger. Dansk Folkeparti kan godt forstå, at annoncen har givet debat i Sverige. Men undrer sig over den form for mistænkeliggørelse. »Hvis vi virkelig selv havde gidet at producere over 50 breve, så havde vi nok fundet en svensker, der kunne skrive det helt perfekt. Så ville vi da have sørget for, at der ikke var en eneste fejl«, siger partiets pressechef, Søren Espersen. Bevidst brugt dansk Hans eget bud på fordanskningen er, at de svenske brevskrivere har ønsket at gøre sig forståelige for danskere og derfor har brugt danske udtryk og bøjninger. Samt at nogle af dem kommer fra Skåne og er vant til at fordanske deres svenske. »Jeg bruger også tit selv svenske ord og udtryk, når jeg sender en mail til en svensker«, siger Søren Espersen. DF ønsker ikke udlevere mail Dansk Folkeparti vil ikke udlevere mail og breve for at imødegå mistanken, da det er private henvendelser, som ikke er sendt med henblik på offentliggørelse. Søren Espersen mener ikke, at Dansk Folkeparti med annoncen har blandet sig i et andet lands forhold. Sådan som partiet ofte har kritiseret andre lande for at gøre med Danmark. »Hele debatten mellem Sverige og Danmark handler mere om indenrigspolitik i de to lande. Vi har bare villet vise, at det almindelige svenske folk ikke nødvendigvis mener det samme som de politikere, der har kritiseret Danmark«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























