500 telefonkunder i Nordsjælland kan hverken ringe eller gå på internettet. Det skyldes flere dage med masser af regn og torden. Tele Danmark (TDC) regner med, at der er liv i linjerne om en til to uger, men det afhænger af vejret. »Vi har foreløbig påberåbt os force majeure frem til fredag, men hvis vejret fortsætter, kan vi blive nødt til at forlænge den«, siger TDC's områdechef på Sjælland, Claus Jeppesen til Frederiksborg Amts Avis. Force majeure vil sige, at TDC har sløjfet de planlagte opgaver for at kunne hjælpe, hvis for eksempel et sygehus, politiet eller en anden vigtig institution skulle få kappet telefon- og internetforbindelsen. Hverken politi eller sygehuse har dog endnu været ramt.
500 uden telefon i Nordsjælland
Lyt til artiklen