Adgang til naturen begrænses

Når familien skal i skoven, er der stadig sjældnere en vej derhen. Siden 50erne er omkring halvdelen af de danske markveje og stier blevet nedlagt, og nu er en principiel sag om befolkningens adgang til naturen havnet i Skov- og Naturstyrelsen, som skal hjælpe Fyns amt med at finde hoved og hale på reglerne. Selv om landbrugets egne organisationer anbefaler åben adgang til naturen, står befolkningen mange steder og mangler en vej ned mod den lokale skov. Markvejene er forsvundet i takt med, at landbrugsejendommene er blevet større. Hvor en typisk gård på landet i 1951 var på 15 hektar, er den i dag blevet tre gange større. Samtidig har også det enkelte frimærke med byg, rug eller hvede fået vokseværk. »Selv om det langt fra er alle de forsvundne veje, der har ledt til noget interessant for befolkningen, er udviklingen bekymrende. Og når to procent af danskerne ejer 75 procent af landet, bliver vi nødt til at bøje begrebet privat ejendomsret«, siger formanden fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), Poul Henrik Harritz. Lukket pga. landbrug I dag kan en grundejer lukke en privat vej, hvis offentlighedens adgang forhindrer landbrugsudnyttelsen, generer privatlivets fred eller forstyrrer dyrelivet. Omvendt må han ikke forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til naturen. Det er i det krydsfelt, at den principielle klagesag fra Fyn for øjeblikket ligger. Her har DN klaget til amtet over, at Egeskov Slot har lukket fem markveje. Slottets greve har begrundet lukningen med hensynet til landbrugsdriften. Men da lukningen af vejene samtidig har påført de lokale beboere en ekstra omvej på 4-6 kilometer for at komme i skoven, støder landbrugsinteresserne sammen med offentlighedens lovsikrede ret til fri passage.