Ligesom en række andre danske kommuner bruger Københavns graffitipatrulje store koncentrationer af organiske opløsningsmidler og stærke basiske stoffer til at fjerne spraymalingen med. Det er problematisk for sundhed og miljø, mener både miljørådgivningsfirmaet Altox, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening. De påpeger, at kemikalierne bl.a. kan give skader på hjerne og lever. Miljøvenlige alternativer Der findes mere miljøvenlige alternativer, f.eks. sodaafblæsning med bagepulver som hovedingrediens, som Karlebo Kommune er godt tilfreds med. Københavns Kommune mener dog, at de alternative metoder både slider på facaderne og er besværlige at arbejde med. Weekendens graffititræf i København og Malmø kan sende Københavns graffitipatrulje på overarbejde de kommende dage.
Graffitirensning kan skade sundhed og miljø
Lyt til artiklen