Udvisningen af en albansk familie, der fire gange har fået afslag på asyl, udviklede sig i dag til uro på Asylcenteret i Randers. Randers Politi havde - med støtte fra flere andre politikredse - først på eftermiddagen afspærret området, hvorefter man forsøgte at indlede en dialog med de ophidsede beboere i centeret. Truede med selvmord Uroen begyndte i morges, da politiet mødte op for at afhente den albanske familie. Familien skulle tvangsudrejse til Albanien under ledsagelse af civilklædte betjente. Men den 37-årige albanske familiefar barrikaderede sig imidlertid på sit værelse sammen med sin familie - og herfra truede han med en køkkenkniv med at gøre skade på sig selv og sine familiemedlemmer.
Politi afspærrer asylcenter i Randers
Lyt til artiklen