Det var traditionernes dag, da den dansk-amerikanske 4. juli fest blev fejret i Rebild Bakker. Flaghejsningen, talerne, sangene og hilsnerne til og fra Danmark og USA afløste hinanden i en lind strøm, og selv ikke det store opbud af uniformerede politifolk kunne ødelægge deltagernes glæde ved de gamle kendte ritualer. Fra midt på formiddagen strømmede folk med cowboyhatte og Stars-and-Stripes-tørklæder ud i de fredede bakker medbringende køletasker, tæpper - og paraplyer. Det sidste fik de i høj grad brug for. En halv time inde i det officielle program åbnede himlen sine sluser, og regnen fortsatte med uformindsket styrke resten af eftermiddagen. 15.000 deltog i Rebild 15.000 indløste billet til festlighederne, der i år blev fejret for 90. gang. For Martha Dam var det også 90 år siden, hun deltog i sin første Rebildfest, og derfor fik hun æren af at afsløre en buste af Rebildselskabets grundlægger, Max Henius. For den åndsfriske gamle dame var det derefter en hel særlig oplevelse at få lov at hilse på dronning Margrethe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























