EU fastsætter ingen grænseværdi for akrylamid i mad. Stoffet menes at være kræftfremkaldende og findes blandt andet i brød og chips. Men EU-Kommissionens ekspertpanel konkluderer, at man ved for lidt om akrylamid til at kunne komme med en anbefaling eller en grænseværdi for stoffet. Vurderingen fra EU-Kommissionens ekspertpanel for levnedsmidler kom fredag, oplyser Sveriges Radio. Og den vækker genklang i Danmark. »Vi er lidt i søgefasen. Vi ved ikke, hvor meget der skal til, og hvordan stoffet i givet fald agerer på mennesker. Det at lave grænseværdier er ikke nogen simpel sag«, siger Hans Peter Jensen, der er direktør for Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring under Fødevaredirektoratet, til Ritzau. Bromatolog Gitte Gross, Forbrugerrådet, vurderer overfor Ritzau, at man først om nogle år ved ved nok om akrylamid til at kunne opstille en minimumsgrænse. Akrylamid i knækbrød og chips Forekomsten af akrylamid i mad blev kendt i april, hvor svenske forskere offentliggjorde deres fund af det formentlig kræftfremkaldende stof i almindelige fødevarer som brød, knækbrød, pommes frites, chips og stegte kartofler. Svenskerne fandt et 2.000-3.000 gange højere indhold af akrylamid i de testede fødevarer, end WHO anbefaler i drikkevand. Der findes ingen grænseværdi for akrylamid i mad. Stoffet dannes tilsyneladende, når fødevarer med et stort indhold af stivelse steges hårdt eller brankes. Det er altså ikke tilsat madvarerne. Ingen dokumenteret sammenhæng En direkte sammenhæng mellem eksempelvis akrylamid i eksempelvis madvarer og kræft er ikke bevist. Men kræftforskere har gennem forsøg med rotter dokumenteret en øget forekomst af lunge- og brystkræft hos dyr med en stor dosis akrylamid i blodet. Forskere arbejder dog ud fra en tese om, at der er en sammenhæng. Et forsigtigt skøn fra Kræftens Bekæmpelse lyder, at 20-30 procent af de i alt 30.666 nye kræfttilfælde, der blev registret herhjemme i 1998 hænger sammen med mad. Arbejdsgruppe anbefaler kostråd Uanset en sammenhæng mellem akrylamid og kræft altså ikke er bevist, blev der i Danmark nedsat en arbejdsgruppe, der de næste et til to år dels skal skaffe en videnskabelig risikovurdering af, hvor kræftfarligt stoffet er, dels skal søge at mindske menneskers indtag af stoffet. Bromatolog Gitte Gross sidder i arbejdsgruppen sammen med repræsentanter for Fødevaredirektoratet, Kræftens Bekæmpelse, landbrug og industri. Det haster med at få problemet kortlagt, mener hun: »Der er under ingen omstændigheder grund til at indtage større mængder (af akrylamid red.) end højst nødvendigt«, siger hun til Ritzau. Arbejdsgruppen anbefaler foreløbigt en række kostråd:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























